559 / 604
310
Hegler om negotiorum gestio og af de Bestemmelser,
som med Hensyn hertil indeholdes i den prenssiske
Landret 1. Th. 13. Tit. 2. Abschnitt og i code civil
art. 1372—1375x); han gaar derefter over til a t under
søge, hvilke Retsregler Sagens Natur og de spredte
Bestemmelser i den dansk-norske Lovgivning lede til
a t opstille om det nævnte Retsforhold. Efterat 0.
i n. j. A. havde behandlet negotiorum gestio, findes
dette Forhold ganske kortelig omtalt i Hurtigkarls
Lærebog 2. D. 2. B. (1817) p. 383—384; Hurtigkarl
var imidlertid ikke naaet videre end til a t betegne
uanmodet Forretningsførelse som en Slags Fuld
magt, idet han nemlig gik ud fra, a t der m aatte siges
a t foreligge et formodet Samtykke fra Forretnings
herrens Side2). Urigtigheden heraf paavises af ø . i
Hdb. (6. B. p. 14—17), i hvilken han iøvrigt gjengiver
og nærmere udvikler, hvad han havde anført i Af
handlingen. Han fremhæver, a t det leder til en urigtig
Forestillingsmaade a t tale
0111
en Slags Fuldmagt ved
uanmodet Forretningsførelse. „Grunden“, skriver han,
„til den Forpligtelse, der paahviler dominus negotiorum,
maa ingenlunde hidledes af Samtykke. Endog den,
b Dengang 0 . skrev den nævnte Afhandling, kjendte han,
som han siger i Hdb. 6 B. p. 27, ikke den østerrigske
Lovbog; i denne indeholdes Bestemmelserne om negotiorum
gestio i §§ 1035—1040.
2) Af de kvasikontraktmæssige Forhold var det navnlig ved
negotiorum gestio almindeligt at tale om et formodet
Samtykke fra Forretningsherrens Side, jfr. AVolffs nævnte
Værk § 690, Hopfners Kommentar über die Heineccischen
Institutionen § 934 og § 937, og den nævnte Forfatters
Naturret 6. Opl. (1798) p. 334—336; dette har vel ogsaa
bidraget til, at Reglerne
0111
negotiorum gestio i den
preussiske Landret og den østerrigske Lovbog ere satte
i Forbindelse med Reglerne om Fuldmagt.