564 / 604
315
den Skade, der tilfældigvis kan flyde af det, han har
foretaget sig, men kan tvertimod fordre sine Udlæg
godtgjorte. - Paa den anden Side er det, siger han,
„Forretningsførerens Pligt hensigtsmæssig og klogelig
a t udføre det, han paatager sig, og derfor a t aflægge
Regnskab, sam t gjengive, hvad han i Kraft af denne
Forretningsførelse har oppebaaret. Om det Sidste kan
der nu slet ingen Tvivl være, da Forretningsføreren
vilde gjøre sig skyldig i ulovlig Anmasselse af Andres
Gods, hvis han vilde beholde Noget af det, han for en
Anden og paa dennes Regning har oppebaaret. Men
heller ikke det Første kan være tvivlsomt; thi den
Betragtning a t det stemmer med den Vedkommendes
Tarv, a t en Anden antager sig hans Anliggender paa
en Tid, da han ei selv dertil er i Stand, er det Eneste,
som hjemler Forretningsføreren a t blande sig deri, men
dette kan kun komme ham tilgode, naar han udfører
Forretningerne med Troskab og Agtsomhed; uden det
vilde han kun skade den Paagjældende.“ — Dersom der
imod Nogen udenfor de Betingelser, der retfærdiggjøre
Saadant, indblander sig i Andres Anliggender, bør
han, efter hvad 0. bemærker, tilsvare al deraf flydende
Skade, selv den i sig tilfældige, naar det med Føje
kan paastaas, a t den ej vilde have fundet Sted, hvis
han havde holdt sig fra det, der ikke vedkom ham,
dog mener 0., a t det, som er indvundet ved hans
Foretagende, bør komme til Afkortning i Erstatningen,
og a t der heller ikke i noget andet Tilfælde bør nægtes
ham Erstatning for de Udgifter, som virkelig og be
vislig ere komne Ejeren til Gode. Det samme antages
ogsaa a t maatte gjælde, naar Nogen i god Tro har
betragtet fremmed Gods og fremmede Anliggender,
som om det var hans egne, medens de særegne Regler
om negotiorum gestio her, efter det tidligere. Anførte,
ikke komme til Anvendelse.