ASØrstedsBetydning

317

fieri locupletiorem. — Forinden 0. gaar over til a t frem

stille de Eng-ler, som efter den dansk-norske Eet maa

opstilles for condictio indebiti, udsondrer han først

nogle Tilfælde som liggende udenfor Undersøgelsens

Grænser.

For det Første udsondres det Tilfælde,

hvor Nogen, ved a t erlægge en Betaling, udtrykkeligen

har forbeholdt sig nærmere Berigtigelse og eventuel

Tilbagebetaling, hvilket t. Ex. antages a t finde Sted,

naar Noget erlægges som Forskud paa Mellemværende,

eller naar Kreditor har givet skadesløs Kvittering.

Dernæst udsondres dels de Tilfælde, hvor Noget er

modtaget og betalt i Kraft af en Dom eller anden

Eetshandling, der, uagtet den er gaaet i Fuldbyrdelse,

dog endnu er Indankning til højere Eet undergiven og

i sin Tid derved underkjendes, dels de Tilfælde, hvor

det, der er betalt, søges tilbage, fordi Modtageren ikke

har opfyldt de Betingelser, hvorunder det blev givet,

f. Ex. naar Nogen ikke kan hjemle den Ejendom, for

hvilken Kjøbesummen helt eller tildels er erlagt, dels

endelig det Tilfælde, hvor Nogen svigagtigen har til

vendt sig en ham ikke tilkommende Betaling.

Hvad dernæst angaar de Tilfælde, som herefter

blive tilbage, gjør 0. opmærksom paa, a t man ikke

saaledes, som mange Jurister havde g jo rt1), kan søge

Grunden til condictio indebiti .i et stiltiende Samtykke

fra Modtagerens Side, og a t Tilbagesøgningen ligesaa

lidt kan hidledes fra en fornærmende Handling, efter

som Betalingen netop forudsættes a t være modtagen

i god Tro. Fremdeles viser han, a t Eetsfundamentet

for Tilbagesøgningsretten ikke kan søges i den saa

ofte paaberaabte Sætning: nemo locupletior fieri debet

per damnum alterius; han gjør i saa Henseende gjæl-

dende, a t en Borger ofte ved lovlig Handel og Vandel

Jfr. foran p. 309, se ogsaa Wolffs oftere nævnte Værk § 693.