562 / 604
313
Efter disse almindelige Bemærkninger henviser han
til, a t den dansk-norske Lovgivning i den mest ud
strak te Grad har hjemlet den ovenomhandlede offent
lige Forsorg for Enhver, der, enten af en vedvarende
eller en interimistisk Aarsag, ej selv er i Stand til a t
varetage sine Anliggender, og han viser derpaa, at der i
Lovgivningen ogsaa findes flere Vidnesbyrd om, at
Lovgiveren anerkjender Berettigelsen af den omtalte
private Forsorg for Andre, der udgjør negotiorum gestio.
Han nævner i saa Henseende først Bestemmelsen i
5—1—13 om, a t Husbonden skal svare til den Gjæld
eller Kontrakt, som hans Hustru eller Barn, der er i
Fællig med ham, gjør, naar det er sket til fælles Nytte
og uomgængelig Fornødenhed, og han paaviser udfør
lig, a t denne Bestemmelse ikke kan anses som en
paa de nævnte Personers Stilling grundet Undtagelses
bestemmelse, men a t man snarere i samme maa se
et Bevis paa Lovgiverens almindelige Tænkemaade.
Endvidere anføres 5—9—4 N. L. 8, hvorefter den, der
tager Driftefæ til sig og paa lovlig Maade oplyser det,
skal have de deraf billig flydende Udgifter godtgjorte,
og hvis Regel antages ogsaa a t maatte komme til
Anvendelse paa andet Hittegods, „hvilket“, siger han,
„og PI. 28. September 1767, 8. Juni 1811 og 5. De
cember 1812 nævner, vel a t mærke, som Noget,
der allerede er begrundet ved Sagens N atur“. Frem
deles henviser han til Lovgivningen om Strandings
væsenet, i hvilken Henseende han bemærker, a t det
ikke kan hidledes af nogen Fuldmagt, a t det strandede
Godses Ejer skal betale Bjergeløn og Omkostninger
sam t finde sig i de Dispositioner over hans Gods, som
vel af gode Grunde ere fundne tjenlige for hans Tarv,
men som muligen, formedelst indtrufne Omstændig
heder, blive til Skade. Ligeledes formenes Bestem
melserne i 4—5, 4—2—12, 15,4—1—23, samt 4—3—11