563 / 604
814
og følgende Artikler a t have deres oprindelige Grund
i det Princip, der hjemler negotiorum gestio, omend
de nævnte Lovbud indeholde Adskilligt, som blot er
specielt for de deri nævnte Forhold, der ere af en
ejendommelig Natur. Endelig formenes 5 - 3 - 3 5 N. L.
46 sammenholdt med Art. 38 N. L. 49 a t maatte
hidledes af den Grundsætning, a t den, som uden An
modning redder en Andens Gods, som denne ej var i
Stand til selv a t redde, er berettiget til a t fordre sit
Udlæg erstattet, i alt Fald naar Ejeren ikke vil opgive
sit Gods.
Betingelserne for, a t de særlige Regler om nego
tiorum gestio kunne komme til Anvendelse, har
0 . (n. j. A. 9. B. p. 143) angivet derhen, a t Forret
ningsføreren skal i et Nødvendighedstilfælde have
handlet for en Anden, som ikke er i Stand til selv at
varetage Øjeblikkets Tarv; særlig har han (Hdb. 6. B.
p. 25) fremhævet, a t negotiorum gestio kun linder
Sted, naar man er sig bevidst, a t man handler paa
en Andens Yegne; han synes derfor ogsaa (Hdb. 6. B.
p. 22) tilbøjelig til a t antage, a t der i det i 5—3—35
N. L. 46 omhandlede Tilfælde ikke foreligger en nego
tiorum gestio i egentlig Forstand, idet den, der kjøber
det af Fjenden tagne Gods, ikke ligefrem kan antages
a t have gjort det for at redde det for Ejeren, og denne
sidste Omstændighed antages af ham at indeholde en
god Grund til, a t Kjøbesummen ikke kan fordres be
talt, naar Ejeren vil opgive Godset, og til, a t Tabet
gaar paa Kjøberens Regning, dersom Tingen igjen
bliver ham fratagen eller saaledes forringet, a t den ej
er det værd, som han derfor har givet.
Naar Betingelserne for negotiorum gestio i egent
lig Forstand ere tilstede, er Ejeren, efter hvad 0. an
fører, ansvarlig for det, Forretningsføreren har udført
paa hans Yegne, og denne er ikke pligtig til a t erstatte