ASØrstedsBetydning

318

kan vinde, medens en anden taber, og a t han endog

ved Handelens Slutning kan være sig dette bevidst,

uden a t Handelen derfor med mindste Rettens Skin

kan angribes som ulovlig eller ugyldig. En bedre Be

grundelse a f Tilbagesøgningsretten finder han i den

Betragtning, a t der, naar den, der til en Anden har

overgivet det, der var hans, har gjort det i en vild

farende Forudsætning, ikke har fundet nogen sand

Villie Sted, og a t der saaledes mangler en retskraft!g

Hjemmel for Modtageren til a t beholde det Modtagne;

men han tilføjer, a t denne Betragtning ikke uden Ind

skrænkning kan have afgjørende1Kraft. „Det er“, siger

han, „den udvortes Y ttring af en Yillie, hvorved Ret

tigheder og Forpligtelser stiftes. Den indvortes Yillie

kan, forsaavidt den ikke udvortes har viist sig, hver

ken stifte Rettigheder eller forstyrre den Retser-

hvervelse, som har en tilstrækkelig Yilliesyttring for

sig. Naar nu Nogen har erlagt en Betaling i den

Forudsætning, a t han skyldte den, kunde Man af

denne Erlæggelse udlede en Erkjendelse af en For

pligtelse, der paa Retsgebetet rnaatte virke det Samme,

som om Forpligtelsen virkeligen havde existeret.

Heraf synes for Modtageren a t opstaae en tilstrække

lig Hjemmel til a t tilegne sig Det, som hiin, iErkjen-

delsen af en Forpligtelse, har givet ham. Den tilsyne

ladende Billighed, som kunde synes a t tale for en

ubetinget Tilbagegivelse af slige Betalinger, kunde og

i Yirkeligheden føre til de største og rneest ødelæg

gende Ubilligheder, ja der vilde opstaae en Rettig

hedernes rolige Nydelse aldeles forstyrrende Usikker

hed i det borgerlige Liv, saafremt en ubetinget Til

bagesøgning blev hjemlet. Den, som i en lang Tid havde

oppebaaret en Række af Præstationer, hvortil han

ligesaavel havde holdt sig berettiget, som de Ydende

dertil havde fundet dem forpligtede, har naturligviis