573 / 604
324
:
det fremdeles, a t det efter Sagens Natur baade er
billigt og retfærdigt, a t den, der har bevirket en Skade
for en Anden, skal e rsta tte samme, selv om han ikke
har handlet forsætligt eller uag tsom t, men Skaden
er fuldstændig tilfældig; men ved Siden heraf ind
rømmer Thomasius, a t der herved kan indtræde
saa mange tvivlsomme Spørgsmaal og saa mange Be
visvanskeligheder, a t det ikke kan anses ubilligt, om
de positive Love bestemme, a t kun den, der med
Forsæt eller Uagtsomhed har tilføjet en Anden en
Skade, skal ersta tte samme, medens den tilfældige
Skade ikke skal erstattes.
I Overeensstemmelse med disse af Thomasius for
svarede Meninger er Nørregaards Fremstilling af, hvad
Sagens Natur fører t i l 1); ogsaa han antager, a t Børn
og Afsindige bør ersta tte den Skade, som de tilføje
en Anden, og han stø tte r dette paa Analogien fia
Fo rsvarsretten2); ligeledes antager han, a t ogsaa den
tilfældige Skade efter Sagens Natur skal erstattes.
tildels faaet sit Udtryk i den preussiske Landret 1. Th.
6. Tit., idet denne Lov, - om end med visse Begræns
ninger og kun under visse nærmere Betingelser, — paa
lægger Afsindige og Børn (under 7 Aar) en Forpligtelse
til at erstatte den af dem foraarsagede Skade.
I O.
Stobbes „Handbuch des deutschen P rivatrechts“ 3. B. (1878)
p. 379 siges det ogsaa, at den nævnte Lære ligger til
Grund for Bestemmelsen i code civil art. 1382, men Rig
tigheden h eraf er omtvistet.
b Jfr. hans N atu rret §§ 263 og 264 og hans Lærebog i den
positive Ret §§ 653 og 657.
2) Ogsaa i Schlegels N aturrettens eller den almindelige Rets
læres Grundsæ tninger 2. Udg. 1. D, p. 220 siges det, at
de samme Regler, som gjælde om Forsvarsretten, ogsaa
gjælde om E rstatningsretten, men dog antages det, at
Afsindige og sniaa Børn ikke ere pligtige at erstatte den
Skade, som de foraarsage Andre.