568 / 604
319
indrettet sin hele Oeconomie paa den Forudsætning,
a t det saaledes Modtagne var blevet hans sande Eien-
dom. Han havde maaskee endog paa den Erkjen-
delse, som hine frivillige Betalinger indeholdt, bygget
meget i sit Forhold til disse, som han ellers kunde
have ind rettet anderledes til sin Fordeel og til Skade
for dem“. Han belyser dette nærmere ved forskjellige
Exempler og viser dernæst, a t den Aand, der gaar
igjennem den dansk-norske Lovgivning, taler særlig
stæ rk t mod a t antage en uindskrænket Eet til a t til
bagesøge det, der i en vildfarende Mening er betalt,
idet vor Lovgivning mere end de fleste andre Lov
givninger gaar ud paa, a t Retsafgjørelserne skulle
være endelige og bindende, og mindre tager Hensyn
til den Billighed, der ofte kunde kræve en Afvigelse,
end til den Fasthed og Sikkerhed i Eetstilstanden,
som ved slige Afvigelser vilde forstyrres.
Medens 0 . saaledes paa den ene Side mener, at
der ikke bør indrømmes den, der i en vildfarende For
udsætning har betalt, hvad han ej behøver a t betale,
en saa ud strak t Tilbagesøgningsret, som de tre nævnte
udenlandske Lovbøger hjemle, antager han paa den
anden Side, a t en Tilbagesøgning ikke ubetinget bør
forkastes. „Hvor“, skriver han, „den Feiltagelse, der
bringer Een til a t præstere Noget, er saa aldeles frem
trædende, a t Modtageren ikke kan være uvidende om
Feiltagelsen, kan han ikke derved erhverve Det, der
blot i en vildfarende Forudsætning .er blevet ham
leveret. Hvo vilde vel antage, a t Nogen lovligen
kunde erhverve en Ting, der enten ved Feiltagelse af
Personen eller Forvexling af selve Tingen blev ham
leveret, som om det var hans Eiendom, eller a t han
retteli gen kunde beholde en lOO-Rbdl.-Seddel, der var
ham betalt for 10 Rbdl., eller a t han kunde være fri
for a t lægge fra sig hvad han, paa Grund af en aaben-