ASØrstedsBetydning

300

deel eller Tab, men dog ikke opgives for tredie Mand

som Interessentskabets Medlemmer, saa a t de ei heller

træde i Retsforhold til en Saadan (société en com

mandite). Det er iøvrigt ligesaa lidet en væsentlig Be

tingelse for, a t et Selskab skal kunne henføres til de

fuldstændigt navngivne, a t alle Interessenterne navn-

ligen ere opgivne i den Benævnelse, Interessentskabet

bærer, som det, efter hvad vi have seet, ophæver den

juridiske Natur af et anonymt Interessentskab, a t

Medlemmernes Navne factisk ere bekjendte. Naar det

paa anden Maade er meddeelt Dem, der ville indlade

sig med Interessentskabet, hvilke der ere dets Med

lemmer, og disse have paataget sig personligt Ansvar

for Interessentskabets Handlinger, har dette aldeles

Characteren af et navngivet Selskab, om det endog,

foi Koitheds Skyld eller af nogen anden Aarsag, bærer

et Navn, som i og for sig ikke betegner samtlige In ter

essenter“.

Blandt de mange Spørgsmaal, som 0. har behandlet

i Materien

0111

Interessentskabskontrakter, skulle kun

følgende tvende Punkter omtales. I Hdb. 5. B. p. 432

—434 undersøger han det Spørgsmaal,

0111

i et be

nævnt Interessentskab dettes Medlemmer skulle for

modes a t forpligte sig Een for Alle og Alle for Een

for den Gjæld, der gjøres af dem, som ere berettigede

til a t handle paa Interessentskabets Vegne, eller oni

dette kun skal finde Sted, hvor de udtrykkeligen have

forpligtet sig Een for Alle og Alle for Een. Han

siger, a t ikke Alle ere enige herom, men a t det Første

uden Tvivl bør antages, og han anfører til S tøtte her

for Følgende: „Naar Flere samlede forbinde dem for

een Sum, og ikke hver for sin Anpart, saa vilde det

være imod Forpligtelsens Natur a t indskrænke den

saaledes, a t kun Enhver skulde hefte for sin aliqvote

Deel. Forpligtelsen burde da lyde anderledes, og i