552 / 604
303
ved de nævnte Kontrakter, saa a t naar den manglede,
mistede Kontrakten sin Gyldighed, om den endog
ellers ikke ved Lovgivningen var forbudt.
Hertil bemærkede 0., a t det næppe er velgrundet
a t erklære Udfaldets lige Uvished for en nødvendig
Egenskab ved en Hazardkontrakt, idet denne Fordring
hverken har Hjemmel i Begrebet om Hazardkontrakter
eller i noget Lovdatum, og han paaviser udførlig og
med afgjørende Grunde, a t det ligesaa lidet er nød
vendigt, a t den omtalte Uvished skal være lige stor
paa begge Sider, som a t de kontraktmæssige P ræ sta
tioner i andre bebyrdende Kontrakter skulle være af
lige Værd.
I Henseende til Hazardkontrakter skjelnede Nørre-
gaard, Brorson 0 og Hurtigkarl mellem de Kontrakter,
som ved Lovgivningen under Straf ere forbudte t. Ex.
Hazardspil, og de Kontrakter, som ikke alene ere til
ladte men endog formedelst deres Nytte ved Lovgiv
ningen ere begunstigede eller stadfæstede, og endelig
de Kontrakter, som vel ikke ere forbudte, men som
heller ikke ved Lovene ere authoriserede; med Hensyn
til disse sidste Kontrakter, til hvilke blandt Andet
henregnedes Kunstspil og Væddemaal, antoges det, a t
der ikke af samme opstod nogen Rettighed, som kunde
gjøres gjældende ved Søgsmaal, og dette støttedes
blandt Andet paa 5—2—81 N. L. 82 og 5—14—55 N.
L. 5—13—53. 0 . derimod bestrider Rigtigheden af'
den nævnte Paastand, a t alle ikke særlig nævnte Ha
zardkontrakter (dette Ord taget i den omtalte vide
Betydning) skulde være ugyldige. Han skriver i saa Hen
seende Følgende (Hdb. 5. B. p. 291—292): „For det Første
maa det bemærkes, a t saavel de ubenævnte Hazard-
x)
„Forsøg til den femte Bogs Fortolkning i Chr. V.s danske
og norske Lov“ 2. B. p. 452.