545 / 604
296
eller a t indlade sig med en Fuldmægtig som saadan“'.
I Forbindelse hermed gjør O. opmærksom paa, a t det
ofte kan være forbundet med en ikke ringe praktisk
Vanskelighed for en Mandant a t blive sikret imod
fremtidige Følger af en engang udstedt Fuldmagt. Han
bemærker i saa Henseende, a t det sikreste naturligvis
er a t faa Fuldmagten tilbage eller a t faa gjort enPaa-
tegning paa Fuldmagten, eller, dersom denne kun gaar
ud paa a t handle med visse bestemte Personer, a t
underrette dem personlig om Tilbagekaldelsen. Saa-
fremt derimod Fuldmagten er mere almindelig og
Fuldmægtigen ikke vil udlevere den eller maaske paa
skyder, a t den er ham frakommen, henviser 0. Princi
palen til, foruden a t anlægge Sag imod Fuldmægtigen
til Fuldmagtens Tilbagegivelse, a t foranstalte Tilbage
kaldelsen tinglæst og kundgjort i Aviserne, men han
tilføjer selv, a t disse Midler ikke under alle Omstændig
heder ville være tilstrækkelige til a t sikre Mandanten
imod, a t Fuldmagten fremdeles benyttes til a t paa-
drage ham Forpligtelser. 0. bemærker endnu, a t hvor
en Persons Competence til a t handle paa en Andens
Vegne ikke er grundet paa en særlig skriftlig Fuld
magt men paa et Tjenesteforhold eller anden deslige
Stilling, hvoraf et stiltiende Samtykke kan hidledes,
der maa Ophævelsen af det Forhold, der begrundede
hin Competence, i Almindelighed være nok for a t
betage ham saadan Competence; „th i“, siger han, „da
der her in tet andet Fundament er end et stiltiende
Samtykke, saa maa det være den tredie Mands Sag,
som vil bygge derpaa, a t forvisse sig om de Om
stændigheders Vedvaren, hvoraf hiint Samtykke kan hid
ledes“.
Medens de ældre Forfattere, som anført, vare til
bøjelige til a t tillægge Mandanten Ret til ensidig at
hæve Fuldmagtskontrakten, antog de derimod, a t