ASØrstedsBetydning

289

Uholdbarheden af Lovfortolkninger, der havde været

opstillede, eller Urigtigheden af Anskuelser, der hidtil

havde været gjældende, ligesom han ¡paa mange Punkter

har sa t en ny og fyldigere Fremstilling i Stedet for

dem, der forelaa. A t gjennemgaa i det enkelte, hvad

0. har bidraget til Belysningen af hver enkelt A rt af

Kontraktsforhold vilde imidlertid medfore en trættende

Vidtløftighed, som ikke vilde være paa sin Plads her;

det maa være nok a t nævne nogle enkelte af de Rets

forhold, ved hvilke

har fremdraget nye og rigtigere

Synspunkter. I det Følgende skal derfor kun omtales

1) Fuldmagtsforholdet, 2) Interessentskabskontrakten,

3) Hazardkontrakterne, og endelig 4) Spørgsmaalet om

Tilladeligheden af Fremleje.

Fuldm ag t1) sagdes hos Nørregaard a t være en

„Contract, hvorved En forbinder sig uden Vederlag-

at forrette Noget paa en Andens Vegne og til hans

Gavn“. Ifølge denne Definition krævedes det ikke, at

Fuldmægtigen skulde optræde i Mandantens Navn,

men kun a t han skulde foretage Noget paa hans

Vegne; paa den anden Side laa det i samme, a t der

— overensstemmende med Romerrettens Regel —

ikke ved Kontrakten maatte være tilsagt Fuldmægtigen

noget Vederlag. Forsaavidt Nørregaard iøvrigt maatte

indrømme, a t Benævnelsen Fuldmagt ogsaa bruges

om visse Forhold, hvor Vederlag er betinget, synes

han a t sæ tte Forskjellen mellem Fuldmagt i denne

videre Forstand og Arbejdsleje deri, a t de Forretninger,

som Fuldmægtigen paatager sig, maa være saadanne,

som hos den, der paatager sig samme, forudsætter et

9 Jfr. Nørregaard §§ 792—807, jfr. § 820 og hans Naturret

§§ 413—415, Ø.s Formularbog af 1811 p. 90—101, Hurtig

karl 2. D. 2. B. p. 380—396, 0 . Hdb. 6. B. p. 1- 14 og

27—76.

-A-. S. Ørsteds Betydning. II.