112 / 190
109
tiske Rapporter, Ligtaler, Anm eldelser, Referater
og Anekdoter, der pyn ter sig m ed Overskrifter og
T itler, som narrer Læ seren til at antage et selv
stændigt Indhold. Og saa er dog d isse B ind, lig e
som Brandes’ øvrige, ene dikterede a f L id en ska
ben fo r blot at skrive lø s og pludre om alt. E t
uhyre Antal Sider er optagne af os ligegyld ige,
m en naturligvis sm ukk e Dam ers eller distingue-
rede Herrers Beretninger paa Hoteller, P rom e
nader og i Selskab ssale om deres private L evn ed s
løb. F lere hundrede Sider er ofrede paa R ek lam e
og paa Ros a f de Journalister, som slu tted e sig til
han s Skole. Atter hundreder af Sider k om p lim en
terer sm aab itte Talen ter, fo rd i d isse en ten ikke
er Kristne, eller har rost ham .
Vi erfarer, at en Kaarsberg, Arthur F itger,
P a lle R osenkrans er D igtere, der bør skænkes
»uforbeholden Ros«, at »der ligger en Sky af
Poesi« over en Agnes H enn ing sen s »sande D igt
ning«, at der ek sisterer Forfatterinder, som h e d
der Adda Ravnkilde, O livia Sandstrøm og L yh e
Zernikov, hv is Kunst fortjener hæderlig Om tale,
at B ierfreund var et Talen t, ligesaa vel som Ge
org Reiche, Max Kretzer o. s. v. o. s. v. o. s. v.
Kun om den store Kunst er en ten tiet eller
den er refereret til det uk endelige, m ish and let og
draget ned af denne Kritiker, hv is »vid en skab e
lige« V irksom hed kun en bond sk og aand sd em o-
kratisk Stat kunde lønn e m ed høj Understøttelse.
A lene som Taler, som teatralsk T ribun ehelt