108 / 190
105
Race, b lev han Tænker, Dem okrat, Agitator, for
ad denne Vej at naa det E lem en t, hvortil han
skab tes«.1
Racemærket i Lasalles Sind »betegnes af ham
selv spøgende for Frækhed, a f Brandes ved det
jød iske Ord Chutspe, »der paa éngang er Aand s
nærværelse, Frækhed, Dumdristighed, U fo rskam
m eth ed« .2 V i ser da ogsaa, at Lasalle, de F a t
tiges Fører, lever i ydre Overdaadighed, som
næppe nogen and en i hele Sam tidens Berlin, og
at han vinder en rig F yrstind es Venskab, tager
sig a f h end es Sag, forlover sig, først m ed en
Kvinde, der indbild te ham , hun var af fyrstelig
A fstamning, derpaa m ed en Baronesse. Skønt
Lasalle kun b lev 39 Aar gamm el, naar han at til
bagelægge Vejen der fører til Magt. F ørst er han
glødende radikal, senere støtter han sig til Gejst
ligh eden og er en ty sk Fædrelandsven, der endda
h yk ler Begejstring for F ich tes Taler til den tyske
Nation. I in tet var han original. Sit sociale P ro
gram hentede han fra Louis B lanc. Fordi han s
despotisk e Magtbegær og Forfængelighed er græn
seløst, bryder han sig Vej ved at sm igre for »de
store Massers sunde Forstand« og attraar »som
Borne og Heine M enneskeslægtens Frigørelse fra
alle Slags Loves og Vedtægters Baand«, endvidere
»udtaler han Feltraab under Menneskets Forsøg
1 Bd. 7, p. 393.
2 Bd. 7, p. 392.