105 / 190
102
fængelighed , aldrig sy sselsa t m ed F o restilling en
om sit eget Værd, en u samm en sa t Sjæl, en sim p el,
ligefrem Krigernatur.1
At disse Træk er gennem gaaende jød isk e, er
Brandes ene om at have opdaget.
Ogsaa et B idrag til sin Selvkarak teristik giver
os Brandes i sin Opfattelse af D israeli, H ein e og
Lasalle. Vi vil af han s Sk ildring af R acefæ llerne
uafb rud t erindres om Brandes selv, th i trods F o r
skel i Begavelse ligner alle liberale Jøder h in a n
den i paafaldende Grad, og de tegner sig selv,
baade hvor de skildrer h inand en eller hvor de
som D israeli ud styrer de jød isk e R om anh elte m ed
»m edfødte Anlæg til at lede, herske og re
gere«, til at være »de fød te Herrer«. »Een eneste
T anke«, siger Brandes, »fyld te
Disraeli:
at b live
en stor Mand; og som M iddel dertil laa T ank en
paa L itteraturen næ rm est«.2 S tyrken a f D israelis
ydre Æ rgerrighed gør ham stundom næ sten L i
vet uudhold eligt. H eld igvis slaar han s Bøger an,
baade fordi D israeli »benyttede sin P en til at give
Læ severdenen d e t B illede af sig, der kund e tjene
til han s Fo rm aal« ,3 og ford i han »først og frem
m est vild e læ ses af det store P ub lik um « .4 T il
Berømm else og V elstand kom stor R igdom , da
D israeli giftede sig m ed en 50aarig fem ten Aar
1 G. Brandes: Shakespeare II, 1895, p. 403
2 Bd. 9,p.291.
3 Bd. 9,p.300.
* Bd. 9,p.386.