103 / 190
100
en Uværdig1 (saaledes af Otto W ein inger og af
Max Nordau ), faar dog selve
Disraeli
af Brandes
høre ilde for sin Ud talelse om , at »alt komm er
an paa Racen«, »der er ingen and en Sandh ed«;2
h v ilk en Æ rlighed m aa sk e er det en este tiltalend e
ved D israelis Karakter. N aturligvis er Brandes
m ere forb eho ld en i sin Dadel a f en saa mægtig
P erson, som endnu levede, da h an skrev sin Bog
om ham . Som Lord B eacon sfield og England s
Prem ierm in ister har D israeli afgivet et glim rende
E k sem p el paa, hvorvid t en ateistisk Jøde i store
F o rho ld og rig fra F ød slen af, ved at h yk le og
sjakre, være radikal eller kon servativ og k irk elig
sindet, kan naa til ydre p erson lig Magt, naar
denne Stræben er han s højeste Maal. Som F o r
fatter var D israeli ub etyd elig, som Karakter
gem en. Naar alligevel Brandes har b ehand let
ham i et større Værk,3 kan det kun være S tolt
h eden over, at en Racefæ lle kan bringe det saa
1 »Wir kennen sie ja und wir leiden an ihnen, diesen
tausenden sogenannten modernen Juden, die alle Fun
damente benagen weill sie selbst ohne Fundament sind,
die heute Wegwerfen, was sie gestern erobert, heute
besudeln, was sie gestern geliebt, denen der Verrat
eine Wollust Würdelosigkeit ein Schmuck und Ver
einung ein Zülist«. (»Das Judentum« herausg. von Ver
ein Jüdischer Hochschuler in Prag 1913, p. 7.)
2 Disraeli eiteret af Georg Brandes: Bd. 9, p. 335. Note.
3 Som efter Mag. Læssø Müllers Udsagn i »Ugens Tilskuer«
1913, i meget skal være en Oversættelse af Froudes
Lord Beaconsfield.