98 / 190
95
som selvstænd ig Aand er N ietzsch e en R om an
tiker, en Mystiker, germ ansk i alle sin e Idealer
og i høj Grad livsbekræ ftende.
N ietzsch es H ym n e til E v igh ed en har Brandes
kaldt »tom M ystik«, og lig esaa gaad efu ld m aa
Læren om alle T ings Ig enkom st være ham . Men
at det hoved sagelige i N ietzsch es F ilosofi: Over
m ennesket, saa tyd elig t er tegnet som en P reu s
ser, m aa have irriteret den racefri Aand Brandes.
Maaske har Brandes end ikk e erk end t saam eget,
at N ietzsch es m ilitære D iscip linaand er H aderen
a f den store R evolu tion saand . N ietzsch es P a trio t
ism e ytrede sig ikk e blot i han s Glæde ved at
være Soldat og senere friv illig Sygep lejer under
Krigen 1870— 71 og i han s B itterhed m od dette
Fædreland, der ald eles m isk end te ham , eller i
han s senere Valg af Venner, der næ sten a lle var
preu ssisk e Friherrer (von Gersdorff, von Stein^
von Seyd litz), m en i han s Sk ild ring a f det højere
M enneske, som er en Skizzering a f det germ anske
H elteideal: den b lond e, naive, sorgløse, tapre Kri
ger — N iebelungen s Sigfried som In telligen s og
m ed en Moral, der in stink tiv t er den gam le a risk e
Herremoral, den Ind iens, H ella s’ og Islands Ari
stokrater havd e grundlagt.
Der findes dog e n K lasse Forfattere, som
Brandes u forbehold en t lovp riser og udmæ rket
forstaar, især da disse Skribenter som Kunstnere
ikk e er de største, o ftest kun Journalister og;