GeorgeBrandes

Det er d e n s Racemærker, han er lid en sk a 

belig Advokat for i Bøgerne Lord Beacon sfield

(D israeli), Lasalle og H eine — Værker, der alene

i Om fang er to— tre Gange saa store som de faa,

han har skrevet om de store Genier, Shakespeare

ene undtagen. Endvidere har han fo rfa ttet lo v 

prisende A fhandlinger over de fleste ek sisterende

jødiske Skribenter og L itterater. T il

Spinozas

Ære deklam eres, hvorim od en Karakteristik ud e

bliver. Han kaldes den sim p leste og den dyb este

Tænker, T anken s Helgen, »den første Opdager

af det Grundsyn og de Sandheder, der er det m o 

derne Aand slivs og den m oderne V iden skab s«.1

I hundrede Sider refereres den gam le hebraiske

P oesi, og i et helt E ssa y tages

Dreyfus

i F o r 

svar. Om det m eget underholdende, tekn isk b e

hændige N ovelletalen t

Poul Heyse

hedder det

i en lang Artikel, at »ingen nu levend e D igter i

Verden nedstamm er i saa lige L inje fra Goethe«.

H eyse, — den næ sten allerede glem te, skøn t endnu

levende, der bevæger sig m ed Færdighed i alle

D igtarter og ud folder en u trolig Frugtbarhed,

m en hv is H arm oni er vundet paa B eko stn ing af

Dybde, hv is P syk o log i er uden Skarpsind, klar,

m en overfladisk, og hvis Væsen er uden Egenart,

— siges at have en V erden san skuelse beslægtet

med Goethes og i Novellen at være »uoversprin-

gelig« og »uforgængelig«. Og dog bekender H eyse,

1 Bd. 11,

245—46.

Simonsen: Georg Brandes.