122 / 190
119
— en Religion, der vel m aa være den m est m o
derne og tidsmæ ssige. Han udtaler i Aaret 1900,
at Form len: det store M enneske som Ku lturens
K ilde, indbefatter »m in F ilo so fi eller R eligion.
For m ig er m enn esk elig Storhed F o rm aalet, og
det store M enneske alle T ings Maal«.1
Og skøn t Brandes aldrig har givet nog en eg en t
lig Fork laring af, hvad han forstaar ved m en n e
skelig Storhed, frem gaar det a f han s eget L ivs-
m aal og a f han s Jød edyrk else og N apo leonb eun -
dring, at Storhed for ham betyder B erømm else
eller ogsaa B ehersk else af Masserne, a ltsaa noget
af rent ydre V irkning.
L ivet er iron isk og grusom dets N em esis. Selv
om B randes’ Geni- eller rettere B erøm th ed sdy r
kelse in tetsom h elst har m ed Gudstro eller religiøs
Erfaring at gøre, ligesaalid t som han s tidligere
T rosb ekendelser har det, saa sku ld e denne B e
undring for Storhed antages at resu ltere i Stud ium
a f Geniet.
Men Brandes har aldrig v ist os R esu ltatet af
en selvstændig F o rdyb else i nogen genial D igter
eller Tænker. Han har om hygg elig undgaaet e t
hvert Forsøg paa Ind leven i m enn esk elig Storhed,
som han har undgaaet det religiøse P roblem .
E n Religion, der ikk e afhænger af T id sfo r
hold, og som ikke er ak tu el og skifter, som Mi
nisterier skifter, eksisterer ikk e for han s B e
vidsthed.
1 Tilskueren Januar 1900.