58 / 190
55
»Der er nok , der lide, nok , der sidde i a lle Ar
ter a f Fængsler: U v id enh ed en s, A fhængigh eden s,
D um h ed en s og T ræ ldomm en s — dem m aa v i hav e
ud og derom m aa saavel vort L iv som vor P o esi
dreje sig. — D en n y T id s Barn v il ikk e spejde op
til H im len efter sin Stjærne eller ud i H o rison ten
efter den b laa B lom st. Der er in tet and et for, vi
m aa alle b live Læger, D igteren m ed «.1
D igteren med! Os D an skere, hv is L itteratur,
da Brandes optraadte, igenn em tre M ennesk eald re
havd e v ist en b estand ig vok send e n a tiona l S elv
stænd ighed, en R eageren m od det attende Aar-
hund red es skønh ed sforlad te R a tion a lism e — os
opfordrer han til »for ikk e at b liv e en N a tion a f
daarlige Lyrikere at stræbe h e n m od det V irk e
lige, det b estem te Form aal, det N yttige, som den
foregaaend e Slægt lod haan t o m !« 2
H vem er det, der taler? D et kan ikk e være en
L itteraturkritiker, og ikk e h eller en kun stb eg ej-
stret Æ stetiker, sid en han forgriber sig paa K un
sten s H elligdomm e? E r det En , der komm er fo r
blot at advare os m od L omm etyv e eller lign end e?
Vi m aa tro det. D et er im id lertid ingen Zaratustra,
m en en Caliban, der fastslaar: »Det er ikk e paa
Skønh ed alene, det komm er an i L ittera tu ren« ,8
og »Hvo v il ikk e være glad ved at kunn e gøre om
1 Den romantiske Skole i Tyskland 1873, p. 282.
2 Kritiker og Portræter 1870, p. 234.
3 Den rom. Skole i Tyskland 1873, p. 245.