60 / 190
57
In tetsted s h eller har Byron røbet en Lyst til at
sætte noget under Debat. Dog, Byron , om hvem
Goethe træ ffende sagde, at han var et Barn, saa-
snart han tænkte og handlede, tog, dreven af
Æ ven tyrtrang og Lede ved E lskov, Del i Græker
nes Frihed skrig.
D enn e ø jeb likk elige Krigslyst ho s Byron op
fatter Brandes m eget alvorligt, idet han gør et
stort po litisk og ku lturelt Numm er ud deraf.
P aa Grund a f deres sociale Interesser kaldes
endvidere baade George Sand og Mme de Staël
Genier. Brandes, for hv em en Kunstner er genial
efter han s større eller ringere D eltagelse i bræn
dende Sam fund sspørgsm aal, er naturligvis des-
aarsag v illig til at gøre alle lib eral-jød iske L itte
rater til baade Genier og fri Aander.
Men spørges der, om Brandes’ Kunstprinciper
a n v e n d e s a f et en este Geni, passer paa et
en este gen ialt Kunstværk, lyd er Svaret nej, og
dette a f den Grund, at jo mere aktuelt det Stof er,
som en D igter behand ler, desto ringere bliver Vær
kets kun stn erisk e Værdi, den som alene er den
b livende.
H vorfra den store Kunst, den som alene kan
ud v ik le os, lære os M ennesker at kende, den som
alen e kan h enrive os, gøre os Jorden og dens Liv
syn lig — hvorfra den til alle T ider har hentet
og v il hen te sin e Impu lser, det fortæ ller os et
hvert b etyd eligt Maleri, D igtning og Musikstykke,