57 / 190
54
der dikteredes af en Moral, ædruelig, ud en B egej
string, uden Højhed og F an ta si, saa lig efrem smaa-
borgerlig, at Kunstens Væ sen paa alle Punk ter
maatte unddrage sig han s Forstaaelse.
D en Frihed, B randes’ Teorier tilsteder K un
sten, er saa ringe, at knapt Jou rn a listik en kan
rumm es i den. D en Opgave, han stiller Kunsten,
er saa snæver m oralsk , at kun sociale, po litisk e
og antik ristelige A gitationsnum re i ep isk , d ram a
tisk og lyrisk Form tilfred sstiller den.
Og aldrig har Brandes ændret eller kunn et
udvid e sin K un stop fattelse; han kan ikk e forlade
sit N y ttesyn paa T ilvæ relsen . Brandes docerede,
at Kunsten sku ld e behand le so cia le Spørgs-
m aal og være irreligiøs, k o sm opo litisk , po lem isk ,
at den sku ld e indgaa A lliance m ed Jou rna listik en ,
m ed hvad der stod paa D agsord enen: det ak tu elle
og særligt m ed det politisk e; den sku ld e angribe
alle Autoriteter, arbejde i F rem skrid tets T jeneste.
At en L itteratur in tet sætter under Debat, ikk e
inspireres a f po litisk e, m oderne B egivenhed er er
ham det samm e som , at den er i Færd m ed at
uddø.1
»Der gaves«, siger Karl Gjellerup, »efter B ran
d es’ Mening ikk e m ere noget ren t litterært, alt fik
po litisk B etydn ing« .2
Med altfor uhyggelig T yd eligh ed hedd er det
endvidere ho s Præd ikan ten Brandes:
1 Emigrantlitteraturen 1872. Indledning.
2 Karl Gjellerup: Vandreaaret 1885, p. 446.