56 / 190
IV.
Georg Brandes’ Opfattelse af Litteratur.
A f Moralister har Georg Brandes oftere m aat-
tet høre den Indvend ing, at han s K un stop fattelse
m anglede Moral, at han , der erklærede, han h y l
dede Kunsten fo r Kunstens Skyld , ogsaa fu lg te
denn e Teori i sin Kritik.
Ingen B esk y ld n in g kan være daarligere b e
grundet, selvom B randes’ F ana tism e ikk e tillader
ham at kalde nogen Bog, der er fo rfa ttet i a sk e
tisk eller religiøs Aand, et Kunstværk, er den
end nok saa genial. H en syn slø st og i en Ghetto
tone, som fø rst ved ham ind førtes i vort Sprog,
har han raset m od al kristelig Skøn litteratur, naa r
denne ikk e netop tilhørte en svund en T id e ller
var skrevet a f længst anerkend te B erøm th ed er,
th i i d isse T ilfæ ld e er Brandes forsigtig t gaaet ud en
om den eller har fo rsøg t at bortfjern e det relig iø se
i den. Saaledes optræder end ing en Moralist, ku n
en m oraliserende Strugler.
Der sk ju lte sig bag B randes’ P rok lam ering a f
Kunstens og Kritikens F rih ed en Kun stop fa ttelse,