61 / 190
58
fordum som i vor Tid, — det fortæ ller os hele
Kunstens H istorie.
Selv om H e lla s’ og N ordens H eros- og Gude-
verden ikke er V irkelighed vulgært op fattet, saa
er den dette for en højere Betragtning: d en p s y
kologisk e og æ stetiske.
Er ikke Eddaerne, Homer, det an tik e Dram a,
Maria von W ebers og W agners Operaer en K un
stens V irkelighed? Er endda ikk e det m este a f In-
diernes P o esi religiøs? Har ikk e B ib len været en
uud tømm elig Skat fo r alle Malere og B illed skæ
rere og B illedhuggere i M iddelalder og R enæ s
s a n c e ?— For Prærafaelitterne som fo r den dan ske
Joak im Skovgaard? — For K om ponister fra P a læ
strina til Bach, Händel, Gounod og Saint Säens,
fo r D igtere fra Dante og M ilton til Oscar W ilde?
Er F ra Angelicos Eng le ikk e Kunst over det aldrig
sete? Er Mysterier, D rømm e, M ystik, Sagn, L e
gender og Sym boler ikk e den T ryllenøg le, der
aabner fo r et Væ ld af Stof, som venter paa sin
Kunstner? Hvad er V irkelighed i Shakesp eares
Skæ rsomm ernatsdrøm , i Goethes F au st, i Long-
fellow s D igtn inge, i F laub erts A n ton iu s’ F r istel
ser, i Edgar P o es, Andrejevs og Selm a Lagerlöfs
Noveller, M aeterlinck s D ram er o. s. v. o. s. v.?
Hvad er h ele R om an tiken? Det er R om an tik en ,
at Brandes har de forsmæ deligste B etegn elser for,
kalder »en F lod forgiftet i sine K ilder«,1 »en F lod
doven og rolig, hvor den, der gaar paa Bredden,
1 Romantiken i Tyskland 1873, p. 17.