53 / 190
50
ska l tjene h in udvend ige ak tu elle V irkelighed ,
Brandes kalder L ivet,1 har ing en sind e stam pet
blot e e n D igter frem , derim od v el nok tu sende
Journalister.
A lligevel fortsatte B randes m ed at dik tere N a
tion en Opgaver at digte over og pegede paa, hvad
og hvad ikk e der egnede sig til kun stn erisk B e
hand ling. H an indbank ed e os Regler fo r D ig te
kun st som en Lærer giver Stile til D rengene i en
K lasse. N aturligvis gik de b lo t nog en lund e d u e
lige F orfattere deres egne Veje og a f han s D isc ip
les Øvelse b lev aldrig D igterværker, skøn t eller
fo rd i efter han s Recep t nu a lle kund e skrive.
Som i han s Kritik ethvert litterært P roduk t
forvand led es til et Angreb paa Sam fund et, træ t
tedes han ikk e af at docere, at de kun stn erisk e
F rem sk rid t var afhængige a f so cia le og po litisk e
B evægelser og a f F orfa ttern es F o rh o ld til disse.
E fter hver n y U d en land srejse vend te han til
bage m ed ny Opskrifter til de artigt ventend e
b land t sine Lærlinge, og i 1889 skrev han en større
S tilopgave paa T avlen ; den hed: N ietzsch e. »Jeg
har«, tilføjed e han , »villet h en v ise til ham , især
ford i det fo rekomm er m ig, som om N ordens Sk øn
litteratur nu vel længe har tæret paa Tanker, der
b lev frem satte og drøftede i forrige Aarti; — m an
tum ler stadigt m ed de samm e Lærdomm e, v isse
A rvelighedsteorier, lid t D a rv in ism e, lid t K v ind e
em ancipation , lid t Lykk em o ra l, lid t F ritænk eri.
1 Bd. 4,
p .
198.