21 / 170
18
meraften stod udenfor Gaarden og K lokkerne be
gyndte at ringe Solen n e d ; der v a r vores egen, saa
den i Lum bye paa den anden Side a f F jo rden , og
nu kom den smukkeste a f dem alle, K lokken i
Lunde K irk e . En Vogn raslede hjemad langt borte
paa Landevejen , en Hund gøede fra en fjern
G aard , M ikkel Ræ v strøg over Vejen Nord paa,
Flagermusene, Nattens Svaler, svang sig lydløst
forbi os, Uglerne fløj ud gennem Hullet oppe i
Ladegavlen , og Harmonikaen lavede en dæmpet
Orgelmusik ovre fra Karlekamm eret. Der v a r en
som tændte sin Pibe i Mørket henne ved Leddet,
hvor en gammel Hest i det samme satte i Galop
ind over M arken ; for den kunde huske Gaardens
B rand for mange A ar siden, og hver Gang nogen
strøg en S vo v lstik a f i Nærheden naar det var
mørknet, spidsede D yret Ører og b lev uroligt.-
Saadan havde vi en anden Hest, den havde staaet
ved Dragonerne i Krigen 64 ; naar Sognets Musi
kan t, før Høstgildet begyndte, stillede sig op
udenfor Stuehuset og blæste i Trompet som Vel
komsthilsen til nye Gæster, da kom der L iv i den
gamle D ragonhest. Den havde ogsaa sine E rin
dringer; Æ selet som bar K ristu s ved hans Indtog
i Jeru salem blev taget op til H im len ; men E v an
geliet som fortæller dette er sørgeligt nok bleven
erklæret for uægte.
En Gang oplevede jeg et større Naturfænomen;
det v a r en O ldenborrevandring, og jeg fortæller