166 / 249
164
Peter Henningsen
Dernæst opregner Pompeo 19 grupper ialt, heriblandt
I Rabrunati
, som
foregiver at have epileptiske anfald eller at være besatte, og som, takket være
et stykke sæbe, fremstår med en passende mængde skum og fråde om mun
den;
I Dabbelolmi,
som hævder at være undsluppet fra tyrkisk fangenskab og
bærer jernkæder om halsen;
I Formigotti,
som går for at være afdankede solda
ter;
I PistoIfi,
som foregiver at være præster;
I Burchiaroli,
som stjæler brød fra
forbipasserende vogne og
IBiganti,
børn som står på gadehjørnerne og synger
salmer. De nævnte forhør er (desværre) næppe autentiske. Snarere er der tale
om litterære frembringelser, der prøver at fremstå som billeder af virkelighe
den. Under alle omstændigheder giver de dog, sammen med den øvrige litte
ratur fra perioden, et godt billede af folks opfattelser af tiggerne som tyve og
bedragere, der samlede sig i bander og narrede godtfolk.32
Når tiggerne indgik i egentlige laugsdannelser og broderskaber var der
ikke blot tale om udspekulerede måder at franarre folk deres penge på. Der
var også tale om en i datiden helt almindelig måde at søge tryghed på i en
usikker verden. Hvis man stod uden et socialt netværk, var man for alvor på
den, hvis uheldet ramte. Overalt i det formoderne Europa søgte ligesindede
sammen i moralske og økonomiske fællesskaber, hvor man dels forpligtede
sig til at hjælpe hinanden, og dels lovede ikke at søge vinding på de øvriges
bekostning. Det er sådanne tanker, der f.eks. ligger bag dannelsen af laug
blandt byernes håndværkere og landsbyernes bønder.
Også de øvrige sociale grupper i samfundet —adelen, gejstligheden, of
ficererne, de menige soldater og matroser —indgik i sådanne moralske fæl
lesskaber. Det er derfor ikke mærkeligt, hvis også tiggerne søgte fællesskab
med hinanden i en utryg og krigerisk verden.33Tiggerne udøvede trods alt en
særlig profession med egne teknikker og faglige krav, og ligesom håndværker-
laugene havde man særlige overgangsriter, ceremonier og statushierarkier.34
At være fuldtidstigger var en krævende profession, der nødvendiggjorde en
omfattende viden om livet på gaden. Den succesrige tigger måtte være stre-
etwise.
Reformation og tiggeri
Reformationen i første halvdel af 1500-tallet regnes gerne som den begiven
hed, der i de protestantiske lande førte til et nyt syn på fattigdom og især på
tiggerne. Med Reformationen forsvandt officielt forestillingen om, at men
nesket via gode gerninger kunne påvirke sin situation i det hinsidige. Dermed
forsvandt - igen officielt - også forestillingen om, at man kunne påvirke sin
mulighed for at blive frelst ved at give almisser til tiggere. I den lutherske or
todoksi var det nemlig et fast dogme, at mennesket intet selv kunne gøre for