171 / 249
Tiggernes by
169
l
*Jcitur;V alfntia‘
9
^4
,,f
hiifpam u
i
t ø r ,;f
Pydtts in _.Hi/jpertjS -VIURS retfionibus ortum.
j
■
ro tu lit arClourn cur ju b a r u/q? pelum
Juan Luis Vivés. Den por-
tugiske fattigvæsensrefor
mator, der lagde sig ud
m ed store dele a f den ka
tolske gejstlighed, da han
foreslog, at man indførte
en skelnen mellem værdige
og uværdigefattige (Køben
havns Stadsarkiv).
I flere af den berømte renaissancehumanist Erasmus af Rotterdams værker
fordømtes tiggeri og lediggang på lignende vis, og især fremhævede Erasmus
dyden ved arbejde og det lastefulde i lediggang. Det er dog ikke Erasmus, der
regnes som foregangsmanden for de nye tanker om værdige og uværdige fat
tige, og de foranstaltninger, der skulle tages imod de sidste. Det er derimod
teologen og humanisten Juan Luis Vivés, som i årene 1524-27 opholdt sig
ved Henrik 8.s hof. I 1526 udgav han på opfordring af byrådet i den flander-
ske by Briigge værket
De subventionepauperum
(De fattiges understøttelse),
hvori han skitserede et program for, hvordan man kunne komme tiggeriet i
byen til livs. Bogen fik en enorm udbredelse og kom hurtigt til at udgøre det
førende humanistiske program inden for den tidlig moderne periodes sociale
forsorg. Bogen oversattes endda fra latin til spansk, italiensk og fransk.30
I bogen skelnede Vivés mellem fattige, som var værdige til at modtage al
misse og blive forsørget af det offentlige, og fattige, som var sunde og raske,
men ikke gad arbejde. Vivés fremhævede, at det verdslige bystyre måtte skride
ind over for kirkens uskik med at uddele almisse til alle og enhver uden skelen
til deres omstændigheder. Myndighederne burde i stedet foretage en årlig re
gistrering af alle byens tiggere og omstrejfere, og forsøge at identificere, hvem
der var fremmede betlere og hvem der retteligt hørte til i byen. Udenbys bet