39 / 249
Miraklernes tid
37
rige Velsignelse, som Gud har lovet alle Barmhiertige”.155 Gud var, som St.
Hans Hospitals præst, Niels Christian Bang Cruse, formulerede det, ’’Giver
nes visse Beløner”.156 Ledelsen i Vor Frue Arbejdshus - med stiftsprovst Paul
Danchel Bast i spidsen - hævdede i tråd hermed, at Gud ville være giverens
’’Belønner og hans Huses Beskiærmer”.157
Men ikke nok med det. Fattigvæsenets præster anråbte ligesom de fattige
Gud om nåde og om at lade hans velsignelser regne ned over de milde give
re. I en annonce i Adresseavisen fra 1790 takkede pastor Cruse fra St. Hans
Hospital flere almissegivere med følgende bøn: ’’Herre! Du kan skiænke Lin
dring i Lidelsernes bittre Timer. Skiænk Enken den, som anraaber din For
barmelse. - Hør de stille Sukke, som tillidsfuld udgydes - Hør hendes hæse
Raab, og iil hende med Hielp i Møde - Vær selv inden Borde hos de Søefa-
rende, og ledsag dem til deres forønskte Havn. - Læg din Velsignelse i enhvers
Næring, og forund enhver saameget, de er i Stand til at imodtage”.158
Cruse gik i forbøn for hver enkelt almissegiver og imødekom således gi
vernes ønske om at opnå en særlig ’kontrakt’ med Gud. Den fattiges forbøn
var eftertragtet, men det var præstens utvivlsomt også. Cruses bøn var ikke en
enlig svale. Gang på gang gik han i forbøn for de mennesker, der tilgodeså de
fattige på St. Hans Hospital. Det skete eksempelvis i sommeren 1790, efter
at en giver havde skænket fire rigsdaler til et måltid for hospitalets værdigste
lemmer: ’’Herre! Nedskue med vedvarende Naade over denne de Nødliden
des Husvaler. - Giv ham Lykke til alle sine Foretagender, og beskyt ham med
hans til Dagenes Ende. - O! Da vil han, som her udsaaede rigelig, ogsaa hisset
høste rigelig og arve det evige Liv”.159
Cruse var ikke den eneste københavnske præst, der personligt gik i forbøn
for almissegiverne. Hovedstadens sognepræster var i vidt omfang indblandet i
fattigvæsenets arbejde. I perioden 1771-1799 var sognepræsterne de ledende
skikkelser i de enkelte sognes plejekommissioner.160 Sognepræsten ved Tri
nitatis kirke, Christian Holst, forestod således i en længere årrække sognets
fattigpleje og besvarede ofte almissegivernes notitser i Adresseavisen. Den 26.
juli 1790 kunne han berette, hvorledes han havde modtaget fem rigsdaler til
sognets fattige ”fra en ubekiendt Velgiører”, som ønskede, at de fattige bad
Gud om hans velsignelse i flere henseender. Holst gik i forbøn for giveren,
fo r’’saa vist som det oprigtige Hierte synes at tale i disse Ord, saa vist bør vi
bede med den ædelmodige Velgiører, at Gud vil opfylde hans Hiertes Begi-
”
161
ering .
Peder Saxtorph ved Nicolai kirke anråbte ligeledes Gud for en velgører,
der med 20 rigsdaler havde ’husvalet’ de fattige i den ’’trykkende Vinter”
1790: ’’Enhver, som er deelagtiggiort i denne Gave, takke denne Menneske