377 / 398
370
Rødt og Gra a t
fremmede Bryggere i de Dage besøgte Frederiksborg, havde
Kaptajn Hammelef højtideligt i Gaarden overrakt Brygger
Jacobsen Slottets Nøgler. Kaptajnen sagde: Hertil er at
bemærke for det Første, at der gives ingen saadanne Nøgler
til Slottet, for det Andet hvad deraf følger, at jeg ingen har
og altsaa heller ikke har kunnet overrække dem til nogen. —
Det virkede som Symbolet paa en tilsyneladende troværdig
Pressenyhed. Den var maaske fra først af sat i Omløb til
Brygger Jacobsens Glorie, udslynget, som man strøer Æ rter
for Høns. Saa kom alle Reporterne ilende, slugte Nyheden
og gav den atter fra sig.
10
.
Saa milde Sæderne forholdsvis var i Danmark, bestod end
nu som Rest af Middelalderens Barbari Henrettelsen med
Økse. Da man i Rigsdagen havde forsøgt at faa den afløst
af den humanere Henrettelse med Guillotine, havde man i
forrykt Nationalisme hævdet, at den barbariske Henrettelse,
ved hvilken Skarpretteren nylig havde slaaet to Gange
fejl, burde bevares som den nationale. En da stedfunden
afskyelig Henrettelse gav mig Anledning til følgende Indlæg:
Den nationale HenrettelsesmaacLe.
Saa blev da Jens N ielsen igaar bragt ud af den bedste af alle mulige
Verdener, som Leibniz kaldte den.
Den principielle Modstand mod Dødsstraffen, som i Fyrrerne var
paa Mode og som endnu dyrkes i Frankrig, Schweiz og Norge har i vore
Dage tabt sin Interesse.
Saalænge Blomsten af alle Landes Ungdom
jævnlig massakreres i Tusindvis med de mest forfinede sværere og let
tere Mordvaaben, ligger der forholdsvis ringe Vægt paa, om nu og da en
og anden Lystmorder eller Modermorder faar sit Liv paa voldsom Maade
forkortet.
Den Harme og Væmmelse, som Henrettelsen igaar i vide Krese