352 / 363
ministeriet, har vist deres rigtighed. Mejeribrugskandidaterne har
vundet indpas på de områder af mejeribruget, som deres uddan
nelse berettiger dem til, hvoraf først og fremmest kan nævnes stil
linger under statens kontrol- og forsøgsvirksomhed vedrørende
mejeribrug. Et stadig voksende antal kandidater finder endvidere
beskæftigelse som ledere af større erhvervsvirksomheder indenfor
mejeribrug såsom mælkeforsyninger og mælkekonservesfabrikker,
og mange kandidater har gjort sig gældende i den øvrige levneds
middelindustri.
Mejeribrugsstudiet, det yngste studium ved Højskolen, kan her
med notere gode resultater fra sin nu 37-årige virksomhed. Med
de stedse voksende krav til rationalisering og teknificering af
mejeribruget har man imidlertid i de senere år på Højskolen såvel
som i kredse udenfor, først og fremmest blandt mejeribrugskandi
daterne, følt et stærkt behov for en yderligere specialisering af
studiet. Højskolen har da også udarbejdet planer om en sådan spe
cialisering med hovedvægten lagt på de teknisk-ingeniørmæssige
og økonomisk-administrative områder. Det er Højskolens hensigt
at indføre disse forbedringer i allernærmeste fremtid.
M. Sode-Mogensen.
M E JER ILÆ R E
S
e lv
om
M
e j e r ia f d e l in g e n
gennem det sidste halve århundrede
har været genstand for væsentlige ændringer, skete der intet af
betydning i periodens første tiår. Undervisningen i mælkerilære,
som fra Højskolens oprettelse er meddelt på landbrugsstudiet,
varetoges af Bernhard Bøggild, der anvendte ca. 100 timer årligt
til sine forelæsninger, ved hvilke bøgerne „Mælkeribruget i Dan-
mark“ og „Mejeribruget i fremmede Lande“ tjente de studerende
som støtte. Yderligere var undervisningen i landbrugsbogholderi
henlagt til Mejeriafdelingen indtil 1918, da faget, der omfattede
349