GeorgBrandes

152

til ligefremme Udtryk for sit Følelsesliv. Hvad der havde været i

hans Natur af Lyrik slog ind. Istedenfor det Hidsige i Ungdom

mens Fyrighed havde han nu en vis ligelig Varme. Og omvendt:

Det satirisk-afvisende Aasyn udprægedes stedse skarpere.«

Fra 1911 danner tre tragiske Livsskæbner Emner; først Bogen om

»Armand Carrel«, den franske Journalist og Frihedskæmper fra Ty

verne og Trediverne, der efter et kort Liv fandt Døden i Duel.

»F ør og nu« — ogsaa fra 1911 — skildrede to Levnedsløb; det første

tilhørte en langt ældre Tid og handlede om den spansk-franske Læge

Michael Servet, som havde kætterske Meninger og 1553 blev brændt

paa Baalet i Genève; den anden, en anarkistisk Skolemand Francisco

Ferrer, blev skudt i Spanien 1909 som Martyr fo r Samvittighedsfri

heden.

Brandes’ direkte Anledning til at skrive om dem, var den, at man

nu — bagefter — hædrede dem med A fsløring af Mindesmærker.

»Verdenskrigen« kom i fire Udgaver 1916— 17 og der sluttede sig

1919 hertil: »Tragediens anden Del. Fredsslutningen« og »Sønderjyl

land under prøjsisk T ryk «, Bøger paa et Par Hundrede Sider hver.

Brandes’ Stilling til disse Forhold er nævnt andetsteds i Bogen.

Inden Brandes gaar over til de »sidste Sværdslag«, de religionskri

tiske Studier, kommer endnu et Par smaa historiske Skitser, 1923

»Hertuginden af Dino og Fyrsten af Talleyrand» og Aaret efter

»Uimodstaaelige«. Oprindelig Fyrstinde af Kurland blev Hertuginden

af Dino først gift med en Brodersøn af den berømte franske Statsmand

Talleyrand, men brød med denne og fulgte Fyrsten til W ienerkongres

sen, hvor hun førte Hus for ham og kom til at indtage en fremskudt

Stilling i det selskabelige Liv, som førtes her.

»Uimodstaaelige« handler om de historiske Skikkelser Hertug Mo

ritz af Sachsen, Kardinal Richelieu og den noget mindre velkendte Her

tug af Lauzun Gontaut Biron, der var med Lafayette i Amerika, vend

te tilbage til sit Fædreland, hvor han bl. a. deltog i Kampene i 1792,

men to Aar senere anklagedes af Jakobiner-Generalerne og blev guillo

tineret.

Sluttelig skal her nævnes nogle Værker af mere blandet Indhold,

oftest Samlinger af Artikler fra Blade og Tidsskrifter.

Først »Udenlandske Egne og Personligheder« fra 1893, et ret om

fangsrigt Bind, der rummer Rejseminder fra Italien, Frankrig, Schweitz,