162 / 237
153
Tyskland, Holland, Belgien, Bøhmen og Sverige, samt omtaler forskel
lige Personligheder, der har beskæftiget Brandes undervejs f. Eks.
Taine, Renan og Maupassant i Frankrig, og Bebel, Sudermann og
Hauptmann i Tyskland.
Den bedste Bogtitel, Brandes har anvendt til disse Samleværker, er
»Fugleperspektiv«, — Henri Nathansen fandt Navnet til denne Sam
ling Essays, Artikler, Boganmeldelser og Taler, der blev udgivet i 1913
og behandler Emner fra Skotland til Tunis. A f et lignende Indhold er
»Napoleon og Garibaldi« 1917 med Undertitlen »Medaljer og R id s«;
heri forekommer blandt andet nogle nye Shakespeare-Studier og -Fund,
Strøtanker om Krig, Fortale til en japansk Udgave af »Hovedstrøm
ninger« og forskellige Oplevelser paa en Amerikarejse.
Ogsaa i dette Værk findes nogle af Brandes’ Taler, men i 1920 sam
ler han et større Udvalg af sine Taler paa halvtredje Hundrede Sider,
holdt ved de mest forskelligartede Lejligheder, spændende over Tids
rummet fra 1884 til 1919.
En egen Charme er der over det lille Skrift af 1908 »Om Læsning«,
som de fleste sikkert har stødt paa under en eller anden Form i deres
Skoletid, et Brudstykke, eller som uvurderlig Hjælpekilde til den uund-
gaaelige Stil »Hvad læser du gerne om — og hvorfor?«, »Min Fritids
læsning« og lign. Den lille fornøjelige A fhandling slutter Brandes med
kort at besvare følgende tre Spørgsmaal, som han indledede med at
opstille:
H vorfor skal vi læse?
For at forøge vor Indsigt, aflægge vore
Fordomme og blive i stedse højere Grad Personligheder.
Hvad skal vi læse?
De Bøger, der tiltrækker og fastholder os,
fordi de passer netop fo r os. Disse Bøger er for os de gode. God
for mig er den Bog, der udvikler mig.
Hvorledes skal vi saa læse
disse gode Bøger? For det første med
Hengivelse, dernæst med Kritik, fremdeles om muligt saadan, at
vor Læsning har et Midtpunkt og at vi aner eller øjner en Sam
menhæng, endelig saadan, at vi tilfulde tilegner os den Moral, der
findes i enhver Begivenhed, der fortælles. Vi formaar endelig, naar
vi læser opmærksomt, for saa vidt at hæve os moralsk, som vi le
vende føler og forstaar, hvad der bør gøres og hvad der bør und-
gaas.«