135 / 199
37 år i Københavns kommunes tjeneste
også til en vis grad. Men jeg kom nu ikke væk fra, at der måtte ske en
forandring; var jeg god nok til at gøre arbejdet, var jeg også god nok
til at få den dertil svarende stilling; og jeg måtte have den, fordi jeg
ikke kunne holde ud at blive ved at leve i utryghed.
Det kan godt være, at der for mit vedkommende var noget krigstids
psykose med i det; men i hovedsagen havde jeg ret, og det vidste borg
mesteren godt. Fire måneder efter fremsatte han da også forslag om
oprettelse af et nyt kontor under hovedbogholderidirektoratet, et kon
tor for lønnings-, pensions- og enkeforsørgelsessager, som det officielle
navn blev. Han fik det gennemført, og fra 1. juni 1917 blev jeg ud
nævnt til dette kontors chef. Jeg havde indtil da beholdt en bistilling
som sekretær for et værgeråd; den opgav jeg nu. Min eneste bibeskæf
tigelse blev, at jeg var sekretær for bestyrelsen for Flakkebjerg og
Landerupgaard opdragelsesanstalter, et lidet trykkende hverv, hvortil
borgm. Jensen havde taget mig, da han i 1914 overtog stillingen som
formand for den nævnte bestyrelse.
C h ef fo r lønkontoret
I denne fremstilling har jeg hidtil fulgt den kronologisk fremskridende
linie, og det er min agt at vedblive dermed. Her må jeg dog standse et
øjeblik for at sige lidt i almindelighed om de mennesker og forhold,
hvoriblandt jeg arbejdede, og også om mig selv. Jeg begynder med det
sidste.
Jeg er født i Kerteminde den 10/12 1877 som søn af pastor Henrik
Jespersen og hustru Anna f. Raaschou. Mit hjem var konservativt.
Far, der var sognepræst først i Kerteminde, så i Horsens og til sidst i
Brahetrolleborg-Krarup, var af den bornholmske Jespersen-familie,
nærmere bestemt af dens jyske gren, der nedstammede fra justitiarius
i Viborg overret Jesper Jespersen. Det har været en udpræget natio
nalliberal slægt; mange var embedsmænd, og to af fars farbrødre var
medlemmer af den grundlovgivende forsamling; efterhånden var
nationalliberalismen bleven til konservatisme, Højre, som det hed
dengang. Krigsminister Bahnson var fars fætter, og far var selv højre
mand, omend ikke meget politisk interesseret. Mors far var vinhandler
F. V. Baaschou, Bredgade 6, København. Som vinhandler tilhørte han
jo handelsstanden, men hjemmet var lige så nationalliberalt som det,
12
133