![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0137.jpg)
de to konservative kunne blive nødt til at tage mindretalsstand
punkter; men også dette skete i fredelighed, og for øvrigt, så vidt jeg
husker, forbavsende sjældent. Borgmester Jensens forening af myndig
hed og hensynsfuldhed var af afgørende betydning. Mellem ham og
den hidtidige havnebygmester og borgerrepræsentant H. C. V. Møller
var der for øvrigt gennem en årrækkes samvær i kommunalbestyrelse
og idrætskredse skabt et sådant forhold, at samarbejdet som borg
mestre ikke kunne blive vanskeligt. På forhånd kunne man derimod
ikke være sikker på, hvordan det ville gå med forholdet til den anden
konservative borgmester, dr. Kaper.
Kaper havde allerede dengang skabt sig et navn som den slagfær
dige forkæmper for privatskolens lærerstabs kår, som den ypperlige
rektor, i de sidste år også som en ivrig kommunalpolitiker i Gentofte.
Han var en fortrinlig begavelse og en enestående god taler, var fyldt
med vitalitet, havde en omfattende kulturel dannelse og dertil en per
sonlig charme, som var virksom både over for mænd og kvinder. Jeg
har i et privat selskab haft den ublide skæbne at føre en dame til
bords, der fik borgmester Kaper på højre hånd; al hendes opmærk
somhed samledes om de smuler, der mulig kunne falde af fra Kapers
venstre side; jeg måtte ganske opgive forsøget på at få en samtale med
hende i gang. Tilsvarende har jeg kun været ude for, når det var min
svoger, redaktør Gunnar Helweg-Larsen, der sad på højre side af min
borddame. Selv havde jeg for øvrigt som dreng en gang truffet Kaper
og var blevet betaget af ham. Som 9-årig var jeg på et Københavns
besøg og var i nogle dage gæst hos professor Eug. Warming og hans
hustru, der var min faster. De boede over for Botanisk Have, hvis
direktør min onkel var, og hvortil hans børn havde adgang om formid
dagen. Der legede vi ovre, og blandt deltagerne var en stor dreng, der
hed Ernst. Ham syntes jeg vældig godt om, og formiddagene i Bota
nisk Have, hvor han var med, blev et af de store punkter i mine rejse
erindringer. Ernst Kaper havde været en storartet ældre legekam
merat.
Men ved siden af de egenskaber, der gjorde ham indtagende, havde
Kaper også det, at han ville være nr. 1; han ville være den bestem
mende. I S. Thorsens biografi af ham hedder det i forbindelse med
omtalen af hans indtræden i det kommunalpolitiske liv i Gentofte føl
gende: »Skolemanden fornægtede sig aldrig; han ville helst regere og
Vilhelm Jespersen
136