144 / 199
gelser endnu større. Det bliver da ikke betydningsløst, hvem det er,
der trækker diagonalen, og hvordan han gør det. Men i det omfang,
der i denne forbindelse kan tales om magt, var det borgmester Jensen,
der havde den i sin hånd. Min plads var ved hans venstre side, og der
var jeg veltilpas ved at sidde.
Møderne under borgmester Jensens præsidium angik de store sager.
Om mindre sager og sager, der ikke drejede sig om nye satser og nye
regler, men om forståelse af de bestående, kom organisationerne i stor
udstrækning til lønkontoret og forhandlede med mig. Det var særlig
Kommunalt Arbejderforbund og Kommunalforeningen, jeg fik besøg
af. Kommunalt Arbejderforbund havde, da jeg begyndte at få med
lønsager at gøre, sprøjtefører C. Petersen til formand og målerkontrol
lør Peder Hedebol til sekretær. Jeg husker, at sprøjteføreren ikke sjæl
dent ringede til mig, og jeg husker Hedebols venlige modtagelse af mig
ved en eller anden lejlighed, hvor organisationerne havde indbudt
borgmester Jensen, og han havde sendt mig som sin repræsentant.
Hedebols venlighed virkede så meget stærkere på mig, som Kommu
nalforeningens formand Krause viste mig en kold skulder. Men det var
først, da Th. Thomsen omkring tiden for den første verdenskrigs be
gyndelse blev formand for Kommunalt Arbejderforbund, at forbun
det rigtig fandt vej til mig; lidt senere, da Kaarøe blev den ledende
mand i Kommunalforeningen, fik lønkontoret også mange besøg fra
denne. Som regel mødte der to mand ved et organisationsbesøg,
undertiden flere, meget sjældent kun en. Kom Thomsen alene, kunne
det være for at fortælle mig, at der var et eller andet, som havde per
sonlig betydning for ham. De ledende organisationsfolk har det ikke
altid let, konkurrencen mellem dem indbyrdes kan være hård, og en
håndsrækning fra lønkontoret kunne da undertiden være af betyd
ning, og blev gerne givet af mig, når det ikke var imod kommunens
interesse. Jeg kunne godt lide Thomsen. Mange år senere var jeg til
stede ved hans begravelse, hvor denne oprindelig ganske jævne mands
livsgerning blev prist, ikke blot på dansk af hjemlige arbejdsfæller,
men også på fransk af en i denne anledning fra Paris hidkommen
repræsentant for den internationale organisation. Også Kaarøe satte
jeg megen pris på; men jeg kom for øvrigt til at stå i godt forhold til de
fleste af de mandlige og kvindelige organisationsrepræsentanter, jeg
mødte. Vi var modparter, der repræsenterede modstående interesser
Vilhelm Jespersen
142