139 / 199
37 år i Københavns kommunes tjeneste
styre det hele, som han var vant til, og han mødte med en feltherre
mine, som ikke var helt almindelig i de dage, og som hurtigt skulle
skaffe ham tilnavnet Den lille Napoleon.« Da han drog ind til Køben
havn, blev der holdt afskedsfest for ham derude og afsunget en sang,
som naturligvis var en hyldest til ham; men den gik på melodien
»Napoleon var en tapper kriger« og begyndte med de samme ord.
Hvordan skulle det gå med Napoleon i København? Det spørgsmål
kunne der nok være anledning til at stille, også for mig.
Mit første besøg hos ham var ikke vellykket. Hans første store op
gave som borgmester blev at få ordnet hovedstadens gymnasieforhold.
Ved den lejlighed ville Københavns kommune få helt nye tjeneste
mandsgrupper; til ordningen af deres lønforhold m .m . mente jeg, at
lønkontoret måtte være med, og da jeg intet hørte fra borgmester
Kaper, og tiden skred, gik jeg over for at hilse på ham og tilbyde min
tjeneste. Men den blev pure afvist; det skulle han nok selv klare. I
stedet fik jeg anvist et andet virkefelt: kontrol eller jeg ved ikke hvad
med Simon Koch, som han angreb på det kraftigste. Det var mig fuld
stændig uforståeligt; det måtte åbenbart have sin grund i forhold, der
ikke havde noget med Københavns kommune at gøre. Men dette var
kun en episode. De kommunale gymnasiers forhold kunne ordnes
uden lønkontorets bistand ved en bestemmelse om, at de skulle følge
statens personaleregler, og det blev de. Det samme gjaldt derimod
ikke for det øvrige store personale under magistratens 1. afdeling; der
kunne lønkontoret ikke undværes. Og borgmester Kaper kunne ikke
undværes ved de almindelige borgmesterdrøftelser af kommunens
personalevilkår; han ønskede naturligvis heller ikke selv at være uden
for, han blev tværtimod en meget ivrig deltager. Og det napoleonske
mærkedes ikke; borgmester Jensens lederskab var ubestridt. Borg
mester Kaper satte megen pris på borgmester Jensen, og det var gen
sidigt; jeg husker f. eks., at borgmester Jensen en dag refererede for
mig, hvordan det var gået med en sag i magistratsmødet: »Det gikikke
godt, Kaper var fraværende.«
Når det regner på præsten, drypper det på degnen. Borgmester
Kaper begyndte snart at bruge mig; jeg tror ikke, der er nogen af de
andre afdelingers borgmestre, der så hyppigt har haft bud efter mig.
Og konferencerne formede sig ofte meget fornøjeligt. Afstanden mel
lem borgmester og embedsmand blev aldrig glemt. Som borgmester
137