111 / 302
92
den bernstorffske Kreds. Hun havde efter den
17
. Januar betydet
meget hos Juliane Marie, men det kom snart til Brud. Aarsagen
er noget uklar; fra flere Sider angives det med Bestemthed, at
Fru Numsen havde planlagt en Intrige, der skulde fjerne Juliane
Marie og Arveprinsen aldeles fra Magten og overgive denne til
et Regentskab paa otte højadelige, hvoriblandt A. P. Bernstorff,
Schack Rathlou, Schimmelmann og deres nærmeste Venner, me
dens Prinsen af Hessen og hans Hustru tillige skulde kaldes til
bage. Noget i denne Retning kan maaske have været paa Tale,
selv om sikkert ingen af de nævnte havde noget dermed at gøre;
men Planerne blev hurtig opdaget. Juliane Marie søgte at be
grænse de kompromitteredes Antal; det gik kun ud over Kammer
frøknerne Råben og Krogh, der begge maatte forlade Hoffet sam
men med et Par ganske underordnede Funktionærer. Baade de
og Fru Numsen fik imidlertid Pension o g ' ærefuld Forsørgelse.1
Efter denne Oprydning foregik der ikke store Forandringer i
Hoffets daglige Omgangskreds. Guldherg tog sig meget af Hoffets
Sager, hvis Enkeltheder ogsaa i høj Grad interesserede Juliane
Marie og Ar/eprinsen. Mellem de Hofembedsmænd og Hofdamer,
der nød „Herskabernes“ Gunst og stredes om den, maa nævnes
Enkedronningens Overhofmesterinde Margrethe von der Ltihe, en
ærgerrig Dame, hvis Indflydelse spores i flere Naadessager, hvor
Hoffet gik imod Konseillet; 2 Kammerfrue Sophie Hedevig Jacobi,
hvis Mand Etatsraad Chr. Fr. Jacobi var Lecteur hos Kongen,
Juliane Maries Kabinetssekretær Generalpostdirektør Johan Theodor
Holm, der
1781
adledes med Navnet Holmskjold, og Kronprins
Frederiks Informator, Guldbergs Klient, Professor Sporon, mest
bekendt fra Tiden nærmest før Kronprinsens Konfirmation.
Bernstorff saa med Uvilje paa den smaalige Intrigekamp, der
førtes mellem alle disse Personer. Snart var en, snart en anden
ovenpaa. Folk, der som han principmæssig holdt sig uden for
Intrigerne, vidste aldrig, hvorhen Vinden blæste, men mærkede
den beklagelige Følge, at de øjeblikkelige Indflydelser kunde frem
kalde Kabinetsordrer paa tværs af alle fornuftige Principper.
Mærkelig nok havde det bernstorffske Hus ved Hoffet en meget
nærstaaende Veninde, nemlig Frøken Sophie Magdalene Sperling,