113 / 302
berg var allerede i
1773
hans gode Ven; i hans Departementer
modtoges alle Kabinetsordrer med Ærbødighed, og Hoffet dispo
nerede frit over alle Embeder der. Moltke var derfor ikke af
Bernstorffs Folk, og Forholdet mellem dem var ret køligt, om
det end næppe nogen Sinde kom til virkelige Sammenstød. Bern-
storff fandt, at J. G. Moltke lignede sin Fader, havde hans Fejl
og Fortrin, men langt større Talent og flere Kundskaber. Han gav
ham det Lov, at han havde Anlæg for sin Gerning og kunde
udføre et godt Arbejde, var mild og forekommende og behagelig
at samarbejde med. Alt for meget optoges han dog af Hof
intriger og uvedkommende Sager og blev derfor langt fra det,
han burde være bleven. Bernstorff bebrejdede ham dog særlig
foruden en overdreven Ængstelighed en stødende Upaalidelighed,
skabt af hans Lyst til at sikre sig Hoffets Gunst. „Han er
vanskelig at forstaa,“ skrev Bernstorff' en Gang om ham, „han
gaar aldrig den lige Vej, men altid i en Labyrinth af Omveje,
der.ofte er ganske uforklarlige.“ 1
Over for de øvrige Ministre var J. G. Moltkes Forhold
variabelt; Schack Rathlou stod han, som det kan ses af deres Brev
veksling, jævnlig nær; men til andre Tider stødte de sammen enten
paa Grund af Schack Rathlous Modstand mod Faderens Intriger,
eller fordi de konkurrerede om danske Kancelli — en Konkurrence
der var ret latterlig, da Thott, som havde Referatet, endnu stadig
levede. Schimmelmann og J. G. Moltke havde paa Grund af
Moltkes Embeder meget med hinanden at gøre, men gik ikke
godt i Spænd; Schimmelmann var utilfreds med hans Arbejde og
klagede højlydt derover. En Tid skabte Planer om en Forlovelse
mellem J. G. Moltke og Schimmelmanns Datter Caroline („Lin-
chen“) en stærk Tilnærmelse; men Schimmelmann overlod sin
Datter Afgørelsen, og J. G. Moltke kom galt fra sit Frieri. Lin-
chen Schimmelmann var en livlig, begavet og aandrig, maaske
lidt koket Dame, J. G. Moltke var noget træg og kejtet. Hun
fandt, at han var en kedsommelig Bejler, og vilde ikke vide af
ham, et Resultat der gav Anledning til adskillig Morskab paa
Joachim Godskes Bekostning og skabte Kulde mellem ham og den
schimmelmannske Slægt.2 Maaske var det Grunden til, at J. G.