119 / 302
100
drejer sig om at takke derfor“ . 1 Intrigejagten stod han udenfor;
ønskede han noget for en eller anden, talte han aabent derom
og gik direkte til Hoffet dermed. Han bad sjælden, men fik
vistnok endnu sjældnere Afslag. Han anerkendte i flere Tilfælde
Guldbergs elskværdige Hjælp og bragte ham sin Tak derfor.
Over for pekuniær Fordel viste han den yderste Finfølelse. Ud
over de ordinære Gager, han fik ved sin Embedstiltrædelse, fik
han i April
1780
„til Paaskiønnelse af den besynderlige Nidkier-
hed,“ hvormed han bestyrede sit „vigtige og møiefulde Embede“
en Forhøjelse af
2000
Rdlr. aarlig sikkerlig uden egen Virksomhed,
men ellers ikke en Skilling.
~
Schaek Rathlou viste vistnok en
lignende korrekt Optræden, men ellers løb Ministre og Yndlinge
om Kap til Pengekassen. Da det vestindiske Kompagni
1778
fik en
ny Oktroi, var Bernstorff forbitret over en Artikel, der fastsatte
Løn for Direktionen, som skulde vælges mellem Statens fornemste
Mænd, og i hvilken baade Heinrich Carl og Ernst Schimmelmann,
Schack Rathlou, C. L. Stemann og Guldberg fik Sæde. „Det er
muligt, at dette har været nødvendigt for at erhverve denne
Oktroi fornøden Protektion; men jeg har været ikke mindre op
bragt derover, og jeg har ikke villet have nogen Andel hverken
i Planen eller i Direktionen, selv om dette havde været afhæn
gigt alene af mig,“ skrev han indigneret til D. Reventlow.:i Slig
sikker Redelighed blev hans Styrke.
Det Spørgsmaal rejser sig imidlertid, hvorledes Bernstorff
trods saa hensynsløs og aabenlys Modstand mod Hoffets Grund
principper kunde bevare sin Stilling i fulde ofte Aar. Vi har en
direkte Besvarelse af ham selv i et fortroligt Brev, som han med
Frk. Sperling sendte Ditlev Reventlow den
11
. Maj
1779
, og hvori
han gav en indgaaende Skildring af Kabinetsregimentet, af sine
Kolleger og deres Forhold til ham og Hoffet. Den lange Rede
gørelse slutlede saaledes:
„Deres Excellence kunde gøre mig det Spørgsmaal, hvorledes
jeg kan holde mig, uden Gunst, uden at træffe Aftale med Ynd-
lingerne, uden at dele Indflydelsen i mine Departementer med
nogen, og uden at bøje mig i de Tilfælde, hvor man ikke kan
staa imod uden personlig at fornærme dem, der har truffet Af-