102
ning tillod, at Bruddet udsattes saa længe. Juliane Marie havde
vel ingen Grund til at holde af Bernstorff og kan have udtalt sig
bittert om ham til sine Tider, hans hensynsløse Opposition og
ildfulde Form har visselig ofte stødt hende, men hun respekterede
hans Dygtighed og hæderlige Karakter. Arveprinsen har sikkert
ofte raset mod Bernstorff, men han maa være bleven god igen.
Der vides i alt Fald intet om personligt Uvenskab fra hans Side.
Guldbergs Følelser er det noget vanskeligere at klare. Mange
skarpe Udtalelser mod Bernstorff kan meget vel afledes af deres
politiske Forskellighed, og en enkelt Sigtelse for Underfundighed
mod Bernstorff bør der ikke lægges for stor Vægt paa. Bern
storff saa altid mildt og venligt paa Guldbergs Person og Karakter.
Alligevel er der vistnok noget i det, naar Samtiden bestemt paa
stod, at Guldberg i alt Fald en Tid nærede personlig Uvilje mod
Bernstorff, særlig paa Grund af hans stolte, overlegne Optræden
imod ham.1 Bernstorffs uafladelige direkte og indirekte Angreb
paa hans System kan godt have krænket Guldberg personlig.
Bernstorff har vel altid behandlet ham høflig, men har sikkert
tillige vist en Kulde og fornem Tilbageholdenhed, der har ladet
Guldberg mærke, at Bernstorff vilde holde ham tre Skridt fra
Livet og aldrig tilsløre sin Fordømmelse af hans politiske Færd.
I Aarenes Løb blev Guldberg vant til, at alle bøjede sig for ham
og søgte ham som Magtens eneste Kilde. Bernstorffs Ryg krum
mede sig aldrig, hans Vej gik ikke til Guldbergs Dør. Borger
sønnens Frygt for Tilsidesættelse kan have skabt bitre Følelser
mod den fornemt kølige Adelsmand.
Dette være nu, som det være vil; det tjener Guldberg til
Ære, at Bernstorff aldrig fik det at mærke.
Hans Afskedigelse
behøver ikke Forklaring i sligt.
De daglige politiske Pinagtigheder gik Bernstorff stærkt til
Hjerte; der er mange Udtalelser fra ham selv og hans nærmeste
om, hvor Kampen trykkede ham. Hver Gang ny Sammenstød
og ny Brud paa, hvad han fandt forsvarligt og klogt, havde for
uroliget og ophidset ham, søgte han Trøst i sit uhyre daglige
Arbejde og i Bevidstheden om, at han havde gjort det mulige og
ikke bar Ansvaret. Hvorfor blev han? kan der spørges. Sik-