AndreasPeterBernstorff

sige Myndighed gør sig gældende, og selv naar en fornuftig Hand

ling, et eller andet Fremskridt tilfredsstillede ham, blandede

Tanken paa „Systemet“ Malurt i Glæden.

Indignationen over Kabinetsregimentet blev forøget, fordi

Bernstorff ansaa dette for den væsenligste Hindring for en rig og

god Udvikling. Lige saa mørk hans Grundbetragtning af Dan-

mark-Norges Forhold havde været

1772

, lige saa lys blev den

senere. Allerede i

1774

fandt han Tilstanden helt lovende, Fi

nanserne var i god Orden, Handel og Skibsfart blomstrede op;

overalt var der rige Muligheder. Hvad der manglede, var efter

hans Skøn en overlegen Regering, der kunde handle planmæssigt,

skabe Orden og Fremskridt, fjerne Misbrug og Slendrian og sørge

for, at Kræfterne ikke gik til Spilde. „Det er ikke Penge, vi

mangler,“ kunde han udbryde, „giv mig endnu tyve dygtige og

hæderlige Mænd til at anbringe i de øverste Stillinger, og jeg

svarer med mit Hoved for, at vi skal faa Overflod, og at Landet

skal være lykkeligt i mindre end et Aar. “ 1 Men slige dygtige

Mænd gav Hoffets Intriger ikke Plads til. Man førte nok Kærlig

hed til det udmærkede i Munden, mente Bernstorff, men man

frygtede i Gerningen de fremragende Dygtigheder, belønnede dem

ikke efter Fortjeneste og drog kun de ufarlige Middelmaadigheder

frem.2 „Die kleinen Lichter lieben nicht ein grosses Licht,“ sagde

Louise Gramm.;3

Bernstorff dirrer af Handlelyst, han længes utaalmodig efter

en stor taktfast Fremmarche. Under sin bitre Kritik af et Hof-

regimente, der kun spreder og spilder i Stedet for at samle og

saa, støbes han til den mægtige Førsteminister, der overlegent

vælger sine Folk mellem de bedste, giver dem Frihed og Myn

dighed, naar de blot er brave og dygtige og deler hans Helheds

syn. Nu og da glimter der et Haab hos ham om at holde Ka

binetsregimentet nede, han ildner Ministre og Kollegier for der

at skabe Modvægt; men alt nytter intet.

Luner og Intriger

spreder Rækkerne, alt bliver Marche paa Stedet eller vild Opløs

ning. Han finder sig paa ny alene. Paa det egenlige Regerings

system blev han da aldeles uden Indflydelse, og hvor han i

enkelte Sager søgte at gøre sig gældende uden for sine egne De