AndreasPeterBernstorff

Gæld. Rosenkrantz var uvillig stemt mod BernstorfF, maaske

ogsaa af nationale Grunde; da BernstorfF blev tilbagekaldt, skrev

han til Schack Rathlou, at dette forekom ham at være at styrke

en Side, som han ikke ønskede styrket. BernstorfF havde Medliden

hed med hans ynkelige økonomiske Stilling, men dadlede skarpt

og hensynsløst hans slette Økonomi og ansaa ham i det hele

for en højst uheldig Repræsentant for den danske Højadel.

Brydninger mellem Hof og Minislre skabtes af Køller-

Banner og Grev Woldemar Friedrich Schmettau. Køller-Banner

var efter sin Medvirken den

. Januar kommen til at staa

Hoffet meget nær, og det kostede Ministrene en haard Kamp, før de

fik hans Planer om omfattende Ændringer i Hærvæsenet hindrede

og ham selv fjernet fra København efter et Sammenstød mellem

ham og Eickstedt og Carl af Hessen i Efteraaret

1772.1

Køller-

Banner blev snart efter Guvernør i Rendsborg, men holdt sig

ingenlunde rolig; han kom idelig til København og stredes med

de militære Departementer og Eickstedt. Indtil først i

1775

havde

han holdt sig til militære Sager; men man frygtede, at hans

Indflydelse skulde gaa videre, og det vakte derfor almindelig Til

fredshed, da Hoffet i Løbet af

1775 —1776

brød med ham og fra

først af ganske vist i meget ærefulde Udtryk, men senere med megen

Skarphed gav ham Tilhold om at holde sig borte. Der har vist

været adskillig klogt i hans militære Planer; men han var et

uroligt Hoved og en stor Intrigant, saa det var forsvarligt, at

Ministrene gik imod ham. Ikke mindre var dette Tilfældet med

Grev W. Fr. Schmettau, der var Køllers gode Ven og derved

skaffede sig Indpas ved Hoffet.2 BernstorfF hadede

af et godt

Hjerte, de andre Ministre næppe mindre. Bernstorffs Uvilje stam

mede for en Del fra Schmettaus „ugudelige“ Skrift: „Blätter aus

Liebe zur Wahrheit“ , som kun Køllers Indflydelse havde friet ham

for Straf for, men denne Aarsag vil for en moderne Betragtning

ikke være fyldestgørende. Den beror for en stor Del paa et stort

Snæversyn i Bernstorffs religiøse Betragtning. Men Schmettau

var tillige Intrigemager paa en Hals, hvad der blandt andet

fremgaar af hans intime Forbindelser med den berygtede Æven-

tyrer von Krohne. Han vandt ganske vist ikke fast Fod ved