93
Hoffrøken hos Juliane Marie. Hendes Indflydelse var vistnok
ganske ubetydelig, men hun var en forsigtig og diskret Dame.
Lejlighedsvis bragte hun fortrolige og vigtige Breve fra A. P.
Bernstorff til D. Reventlow og var siden Medvider i de Sammen
sværgelser, der satte Frugt i April
1784.1
Et eget Kapitel af disse Aars Hofhistorie danner Kampen
mod forskellige Personer, der gjorde Forsøg paa at trænge sig
ind, og mod hvem Ministrene eller de fleste af dem gjorde Front
med eller imod „Herskabernes“ Ønske.
Dette gjaldt Adam Gottlob Moltke, der i de første Aar
efter
17
. Januar meget gerne vilde ind i Konseillet.2 Hver
Gang han fra Bregentved kom til Kjøbenhavn, opskræmmedes
man af Rygter om hans Intriger, og de udenlandske Gesandter
iagttog ham med spændt Opmærksomhed. I Efteraaret
1773
satte Moltke Himmel og Jord i Bevægelse for at opnaa en Pen
sion og lignende Anerkendelse og Oprejsning, som hans Svoger
Ditlev Reventlow havde faaet, og det lykkedes efter et vidt drevet
Rænkespil. Bernstorff bevarede en ydre, venskabelig Omgangs
tone med Moltke, men saa meget kritisk paa ham. Han fandt
det uforsvarligt at lade ham komme ind i Konseillet paa Grund
af det Had, Folket nærede til ham, og erklærede at ville kæmpe
til det yderste derimod. Han fandt i øvrigt, at man gik for vidt
i Hadet med Moltke, men karakteriserede ham dog lejlighedsvis
som umættelig havesyg og hele hans Familie som i høj Grad
intrigant. Endnu stærkere traadte Schack Rathlou op imod Moltke,
og ved Aarsskiftet
1773—1774
kom det til voldsomme Sammenstød
imellem dem. Hoffet afviste alle Moltkes Forsøg; lidt efter lidt
ophørte de helt, og sidst i Halvfjerdserne omgikkes Moltke i al
Ro Ministrene og kom ret jævnlig til Hove.
Af hans mange Sønner var adskillige traadte i Statstjeneste;
størst Rolle spillede Joachim Godske, der
14
. Januar
1773
blev
første Deputeret i General-Toldkammeret og Deputeret i Finans-
kollegiet og efter Gregers Juels Død blev overtalt til imod sit Ønske
at overtage Stillingen som første Deputeret i Rentekammeret.3
Joachim G. Moltke holdt sig nøje til Hoffet og fik sin Beløn
ning ved Æresbevisninger og Statsministerembedet
1781
. Guld-