59 / 228
ANDET KAPITEL.
Min første Rejse.
—
Vinterophold paa Valbygaard.
—
Høierups Meriter.
IN
aar man ser tilbage paa længst forsvundne
Tider, gaar det En som Astronomen, der i den
sene Efteraarsnat stirrer op mod det dybe, uende
lige Himmelrum. De store Begivenheder staar
som klare, lysende Stjernebilleder, hvortil Erin
dringen knytter berømte Navne, de mindre maa
nøjes med et Tal og en Dato, men saa svæver
der hist og her store, vage Taagepletter, uden
skarpe Konturer, Taager, der bestaa af en ho
mogen, roterende Masse, hvori kun hist og her
enkelte Stjernepunkter begynde at dukke frem.
Hele den Periode, der fulgte efter hin rædsels
fulde Nat, staar endnu for mig som en saadan
halv tilsløret, vag Taageplet, hvor den ene Dag