211 / 323
BRIGGERNE
197
rindeligt paatænkt, men Dybgaaendet maatte holdes indenfor de 7 Fod, hvor
med Fartøjet bekvemt kunde løbe ind og ud af Nyborg Havn, Ved Udarbej
delsen af Tegningerne saavel til Skroget som til Rejsningen søgte Fabrikmesteren
at frembringe et Resultat lig det i Amerikanernes Skonnerter, af hvilken Grund
Skibet ogsaa blev taklet som Skonnert, da denne Sejlføring efter Amerika
nernes Eksempel syntes at blive mere og mere almindelig for letsejlende
Smaafartøjer hos andre Nationer, Sejlarealet blev betydeligt større end for
Skibe af samme Størrelse med Raasejl, og Fabrikmesteren udtalte ogsaa ved
Tegningens Fremlæggelse, at Fartøjet fordrede en fin og omhyggelig Be
handling,
Fartøjets Størrelse tillod, at en Besætning paa 20—25 Mand altid kunde
logeres ombord. Det fik Navnet
Delphinen.
Da det ved de store Spærringsforanstaltninger for den asiatiske Kolera
i Aaret 1831 viste sig, at Marinen havde stor Mangel paa Smaafartøjer, be
sluttede Kollegiet at bygge et Fartøj til af nærlig samme Type, som kunde
overtage Vagtskibsposten i St. Belt, da man ønskede at indrette
Delphinen
til Brug for Tronfølgeren
P rins Christian
til Sejlads i de danske Farvande,
Det ny Fartøj fik Navnet
Pilen.
Ved kgl, Resol, af 26, Juni 1836 blev det bestemt at løfte Dækkene paa
de to Skonnerter 21" for at gøre dem mere sødygtige, hvilket ogsaa blev
udført,
BRIGGERNE,
De Stiboltske Brigger. Af disse forblev kun een,
Samsøe
, tilbage i
den danske Marine, idet de, som ikke var bortført af Englænderne, gik til
Norge,
De Pihlske Brigger. Af disse forblev tre,
Falster, Bornholm
og
Møen
tilbage i den danske Marine; de undergik enkelte Forandringer i Resten af
deres Levetid, hvoraf skal anføres:
Ved sin Udrustning til Togt i Middelhavet og Vestindien i Aaret 1816 fik
Bornholm
sin Armering forøget med to korte 18
M
Kanoner, og de lange 18
M
Kanoner i
Falster
og
Møen
blev ombyttede med 18
Ti
korte Kanoner i Aarene
1821—22, dels for at soulagere Skibene, efterhaanden som de blev ældre,
dels fordi de lange Kanoner henregnedes til Orlogsskibet
Danmark
s Armering
(kgl. Resol. 3/2 1827),
Paa Udrejsen til Middelhavet i 1816 fik
Bornholm
i Biscayabugten haardt
Vejr, hvorved den led saa megen Skade paa Rejsningen, at den maatte re-
tournere til Plymouth for at reparere; her benyttedes Lejligheden til at gøre