Previous Page  50 / 660 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 50 / 660 Next Page
Page Background

4 4

I-----

DET KONGELIGE THEATEK 1801—25.

dybeste Nedslagenhed Budskabet om hans Død paa hans tre-

oghalvtredsindstyvende Fødselsdag den 4. Marts 1815. Man

mindedes i Sorgens første Øieblik dobbelt tydeligt hans lyse og

glade Kunst, efter hvilken Ingemann i et Digt benævnede ham

„Sorgens brave Fjende“ ; man huskede i alle Enkeltheder hans

Sangervandring til Bedste for det betrængte Fædreland, hans

Ledelse af Slukningsarbeidet ved Kristiansborgs Brand, hans

Utrættelighed under Kjøbenhavns Ildebrand Aaret efter, hans

Virksomhed for at frelse Trinitatis Kirke fra Bombardementets

Ødelæggelser, hans øvrige kjække Færd i de grufulde September­

dage. Under det levende Indtryk af disse Erindringer blev der

den elskede Kunstner og beundrede Patriot en Jordfæstelse til

Del, hvis Lige aldrig før eller senere har hædret en scenisk

Kunstner, thi i Trinitatis Kirke, hvor Kisten blev baaren

ind af Dannebrogsmænd, og hvor Sjællands Biskop holdt den

ene af Talerne, var Samfundet repræsenteret ligefra Prins Fer­

dinand og Prinsesserne Juliane og Charlotte ned til de for

Knudsens Indsamlinger løskjøbte danske Matroser, der mødte i

de slidte gule Trøier fra deres engelske Fængsel for at bære

deres Befrier til Graven, og et saadant Følge af Karether led­

sagede Baaren ud til Assistenskirkegaard, at de fyldte Nørrebro

i dens Længde ned til Ravelinen. I de kjøbenhavnske Blade

og Provinsaviserne fremkom der Digte til Knudsens Ære,-paa

Theatret og i Frimurerlogen holdtes der Mindefester. En

Loke manglede dog ikke ved denne Balders Ligfærd; Bagge-

sen, der mere end eengang havde paapeget og misbilliget de

Overskridelser af den fine Smagsgrænse, som ikke sjeldent erobrede

Knudsen hans store Publikum, og tillige havde været for­

arget over den Ostentation, hvormed den ærgjerrige og ikke saa

lidt forfængelige Kunstner stundom satte sit Velgj ørenhedsværk

i Scene, gav i sit Ugeblad „Danfana“ denne sin Stemning Luft

i følgende Epigram, der vakte en Storm af Uvillie imod sin

Forfatter.

Stands, A xelstad, i Sort, paa Gravens Rand

og tænk D ig om, før selv Du ligger:

H vad er D ig, svar m ig! K o n g e , F o lk og L a n d ,

naar Du begraver som d in s t ø r s t e M a n d

d in f ø r s t e G j ø g l e r o g d i n b e d s t e T i g g e r ?