Previous Page  109 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 109 / 392 Next Page
Page Background

102

Ude

Spadserende ud til Plauenscher Grund sagde han:

Norden ligger udenfor Kulturstrømmen. Den ulykkelige

Følge deraf er, at alle Stadier hos os tilbagelægges efter at

hele Europa er ude over dem. Vi maa gennemgaa Alt.

Det er som om man vilde indføre Astronomien paa Mada­

gascar og begyndte med det ptolemæiske System.

Hans Domme om de nyeste danske Digtere var vel­

villige. Han talte med Agtelse om Jacobsen, saa lidet denne

endnu havde offenliggjort, med Sympati om Drachmann,

skønt det foruroligede ham lidt, at han splittede sig saa

stærkt. Han nævnte dem begge som lovende Muligheder for

mig, ifald det blev til Alvor med et Tidsskrift, jeg paatænkte;

han selv vilde fra Januar 1873 blive en ivrig Medarbejder

derved.

Hans Domme om Bøger var interessante, men over

én Læst. Det kom ham alene an paa, om de stod i en

inderlig Forbindelse med Forfatterens Sjæleliv. Saa var Alt

godt, ellers Alt akademisk. Saa højt han før havde vurderet

Heiberg — han havde jo besunget ham i Digtet

Til de

Genlevende

som Kæmpen, der tændte et Lys i Landet —

nu skattede han hans Digtning mindre. Han betragtede det

som Tidsalderens Fremskridt, at Poesien blev mere og mere

psykologisk og ikke blot den, men al Literatur. Det er det,

som vil sikre Deres sidste Bog et Liv i Fremtiden, at den

indeholder, hvorledes

De

har set paa Tingene. Vil I have

Objektivitet, saa gaa til Objekterne. Læs mig for at lære

mig

at kende! — Han mente, at dette var den store literære

Revolution, som han selv foretog.

4.

Henrik Ibsen skrev paa sit Dobbeltdrama

Kejser og

Galilæer

, som han havde drøftet med mig, siden han und­

fangede det. I Begyndelsen var han ikke at bevæge til