266 / 622
2 6 0
KULDEMASKINER
Af de tre Afsnit, i hvilke Maltningen, Brygningen og Gjæringen ere
behandlede, fremgaaer det, hvilken Rolle Temperaturforholdene spille
ved samtlige Processer. Man forstaaer derfor tidligere nævnte Fo r
fatteres, f. Ex. P
aupies
(Side 175 f.), stadige Krav til deres mindre indsigts
fulde Kaldsfæller om at benytte Thermometret, og man forstaaer, at
J
acobsens
Fader allerede af den Grund kan betegnes som staaende
over Datidens almindelige Bryggere, at han anvendte dette Instrument
til Stadighed.
Men medens man ved Maltnings- og Brygningsprocesserne har at
gjøre med forholdsvis høje Varmegrader, der ere forholdsvis lette at
fremkalde og regulere, saa kræver allerede Gjæringen og endnu mere
Lagringen lave Varmegrader, som man tidligere kun kunde sikre sig
0111
Vinteren, forsaavidt man ikke vilde anvende kostbare Anlæg og
Foranstaltninger, der, som vi skulle se, endda ikke ydede det Maal af
Sikkerhed, som maa kræves i en rationel Drift, og som desuden vare
forbundne med Ulemper af forskjellig Art.
Vi minde
0111
Lovgivningen i
Bayern
(Side 121), der gjaldt i mere
end 300 Aar (1533—1850), og som rent ud forbød Ølbrygning fra
24. April til 28. September, og om den gamle Bryggerregel, dog i det
Mindste ikke at brygge i de egentlige Sommermaaneder, og vi vinde
fuld Forstaaelse af denne Regel, naar vi erindre Hansens Undersøgelser
om Luftens Organismer i de »farlige« Maaneder, dem, i hvilke Frugterne
modnes, og naar vi tænke paa de lave Varmegrader, ved hvilke
navnlig Eftergjæringen bør foregaa.
I
Tyskland
havde man dog ved enkelte Bryggerier sine kjølige
Klippekjældere at ty til. I disse lagredes det
0111
Vinteren bryggede
01, der skulde udtappes om Sommeren, og overalt var
Lagerkjælderen,
den i selve Grunden udgravede og opmurede store Kjælder, ved
hvis Opførelse og Indretning man gjorde, hvad man kunde, for at
E . K U L D E M A S K I N E R