KULDEMASKINER
2 6 3
indtil da havde udvidet sit Lagerrum. Først i Sommeren 1855 begyndte
man paa Udgravningen af nye Kjældere, som man kunde tage i Brug
i Aarets sidste Dage, hvilket var ganske heldigt, fordi Produktionen i
Aaret 1855—56 steg med mere end 87 pCt. over den Produktion, An-
læget var beregnet til, og med mere end 67 pCt. over Produktionen
Aaret forud.
I Udlandet havde man hidtil bragt forskjellige Kjældersystemer i
Anvendelse, af hvilke et, hvor Isrum og Lagerkjælder laa i samme Niveau,
var det almindeligste. Denne Konstruktion valgte Jacobsen dog ikke,
men med sit sikre, praktiske Blik for det Væsentlige i en Sag, foretrak
han en anden, der, uagtet den i Virkeligheden løste Problemet bedst,
netop ikke havde kunnet vinde Indgang, fordi den paa andre Punkter
var behæftet med Mangler, som han dog var klar over, at man kunde
fjerne. Denne Type fandt han hos Bard ili i
Stu ttgart
, og dens Fortrin
bestod i, at den anvendte »Onen/s«, o: Isbeholderen var anbragt oven
over Lagerkjælderen, hvilket naturligvis giver den rationelleste Af-
kjøling, idet den koldere Luft er mere vægtfyldig end den varmere og
derfor synker fra oven ned gjennem den nedenunder liggende Kjælder.
Hovedvanskeligheden ved Konstruktionen bestod i at skaffe et tilstrækkelig
tæt Dække mellem Isbeholderen og Lagerkj ælderen. Denne og andre
praktiske Vanskeligheder overvandt dog Jacobsen i Tidens Løb, og
Oveniskjælderen blev derefter den Type, man anvendte paa
Gamle
Carlsberg
ved alle Nybygninger. Den gjorde ogsaa god Fyldest, men
de gamle Kjældere fra det første Anlæg forbleve stadig i Virksomhed,
og Grunden til nogle af de Kalamiteter, der omtales under »ren Gjær«,
maa søges i for høje Temperaturer i disse Kjældere. 5° og 7° R. var
ingen Sjældenhed i de gamle Lagerkjældere, ja endnu saa sent som i
1878 angiver Udtapningsjournalen Lagerkjældertemperaturer op til
77 a 0R.
Følgen af dette Forhold blev naturligvis daarligt eller endog helt
fordærvet 01, med paafølgende Tab. Vi kunne følge det i Brygnings